Mathias Hansen er manager. Eller... Det vil han i hvert fald gerne være. Til trods for, at han ikke har nogen trænerkvalifikationer og selv var en elendig fodboldspiller. Det her er historien om en naiv og ikke altid lige kløgtig ung mand, der via et gigantisk gåpåmod vil kæmpe sig til tops i fodboldverdenen.
https://drive.google.com/open?id=18ZM32TawR4pZONJz9vCj7g345PuaZSY6
tirsdag den 16. januar 2018
torsdag den 26. oktober 2017
Analyse: Hvor god er Bo Henriksen egentlig på transfermarkedet?
Bo Henriksen fik ansvaret for managerposten i AC Horsens for halvandet år siden. Førhen havde han blot været cheftræner, men nu står han også med ansvaret for køb og salg af spillere. Superligatanker har gennemgået hans handler i de tre første transfervinduer indtil videre.
Vurderingerne vil komme på en skala fra 1-6 stjerner, hvor ettallet betyder, at spilleren ikke er god nok til Superligaen, mens sekstallet betyder, at spilleren er et niveau over Superligaen. Derudover betyder spillerens transferpris, spilletid og hvor godt spilleren passer til holdet også noget.
Forudindtaget præmis:
For at alle er sikre på præmissen, så har jeg den forudindtagede præmis, der hedder, at Bo Henriksen er unik til at finde spillere i de lavere danske rækker, som kan erstatte eller forbedre holdet. Han går sjældent til spillere i udlandet, og han er meget grundig med at finde spillere, som passer til den meget fysiske taktik.
Embed from Getty Images
Transfervindue sommeren 2016/2017
AC Horsens var netop rykket i Superligaen på imponerende vis. Økonomien var frygtelig for "Den Gule Fare", og ungdomsafdelingen var tæt på at blive lukket ned, fordi omkostningerne simpelthen var for store. Bo Henriksen kom til klubben efter Johnny Mølby, der i løbet af sine fem år i klubben både havde spillet dem i europæiske kvalifikationskampe og altså også rykket dem ned. Bo Henriksen formåede på noget nær sensationel vis at rykke klubben op, og det hårde arbejde skulle fortsættes i Superligaen, hvor man startede forrygende, men mere og mere lignede en nedrykker i løbet af sæsonen, hvor mange skader og løntunge spillere som Conor O'Brien og Kim Aabech ikke bidrog med ret meget.
Jonas Gemmer - Tre stjerner
Den unge centrale midtbanespiller var lejet til AC Horsens, da klubben rykkede op, og da han var langt fra spilletid i FC Midtjylland, var det intet problem at leje ham en sæson mere. Gemmer var fast mand i første division, men blev overhalet i start-11'eren af Delphin Tshiembe, og måtte se sig selv som reserve i det meste af efteråret. Til sidst blev det dog til mere spilletid, og han slog da også Conor O'Brien af i de to vigtige kampe mod Vendsyssel om Superliga-pladsen. Niveauet var nok aldrig helt til at være fast mand i Horsens, men det var en billig løsning, for en mand, der rent faktisk havde et solidt niveau. Derfor gives tre stjerner.
Doneil Henry - En stjerne
Den canadiske midterforsvarer blev lejet i selveste West Ham, hvor AC Horsens først var meget tæt på at give op på ham på grund af nogle helt urealistiske lønkrav. Men Henry ville gerne spille fodbold, og de to klubber fandt en løsning. Han fik blot en kamp på fuld tid, hvor han decideret spiste Marvin Pourié og Michael Ishak. Han så skræmmende god ud, og han lignede allerede en af de bedste midterforsvarere i ligaen, selvom han ikke var 100% i kampform. I kampen efter overrev han korsbåndet efter blot syv minutter mod SønderjyskE, og så var hans Horsens-karriere ellers slut. Bo Henriksen lukkede dog ikke døren for, at Henry kunne komme tilbage til Horsens, så det bliver spændende i det næste transfervindue, som står for døren.
Kim Aabech - To stjerner
Han startede godt, Kim Aabech, og han blev også ved med at spille mange kampe, men han blev til en meget dårligere fodboldspiller i løbet af sæsonen. Allerede fra de første interviews lød der til at være en smule dårlig stemning, for Henriksen sagde, at Aabech skulle omstille sig til at spille angriber eller kant, mens han langsomt begyndte at falde igennem i takt med, at han blev ældre og ældre. Kim Aabech passede på mange måder ikke ind i Bo Henriksens spillestil eller tankegang, og mange var meget overraskede, da Aabechs mellemmand - hans gode ven Mikkel Bechmann - kaldte det for et perfekt skifte. I dag spiller Aabech i Hvidovre i 2. Division, og han får to stjerner, da han aldrig rigtigt levede op til forventningerne eller den tredjehøjeste løn i truppen for dens sags skyld.
Hallur Hansson - 4 stjerner
Den færøske landsholdsspiller kan spille både centralt og på højrekanten for AC Horsens, og han kom til efter en fin periode i Vendsyssel. Hansson var en vigtig del af overlevelseskampen, og han bidrog med utroligt meget på grund af hans spiltype, der er noget anderledes end mange af de andre midtbanespillere i ACH. Hansson er ufatteligt hårdtarbejdende og godt scoutet, og så har han et utroligt vinderhjerte. Når han spiller, er Horsens bare mere farlige, men han har spillet en tand for lidt i 2017 på grund af sine skader. De fire stjerner gives for, at spilleren blev hentet for en lav pris, samt at han kom til klubben, efter at have været en stor del af Vendsyssel i sæsonen før. På mange måder en klassehandel.
Patryk Wolanski - 1 stjerne
Der kan ikke gives mere end en enkelt stjerne til en spiller, der blev hentet til som værende klar reservekeeper. Wolanski fik 45 minutter i Superligaen, måtte pille bolden ud af nettet tre gange, og så var det ligesom det. I dag står han i den tredjebedste polske række.
Embed from Getty Images
Transfervindue Vinteren 2016/2017
Martin Albrechtsen - 1 stjerne
36 år gammel og med et halvt hundrede Premier League-kampe i bagagen. Det var ikke rutinen, der fejlede noget for Martin Albrechtsen, men han endte som et vaskeægte flop, og han er det dårligste indkøb, Bo Henriksen har lavet, siden han blev manager. Blot to kampe nåede at blive til i AC Horsens, hvor han var skadet langt størstedelen af tiden. Planen var at få en rigtig midterforsvarer ind ved siden af Bubacarr Sanneh, så Frederik Møller kunne spille back og Mathias Nielsen kunne komme på midtbanen, men Albrechtsen blev det aldrig, så han gjorde ikke meget gavn, når han samtidig tjente den femtehøjeste løn i klubben.
Mikkel Qvist - 4 stjerner
En af mine absolutte yndlingsspillere i den nuværende Superliga. To-meter-manden Mikkel Qvist blev hentet i den daværende Danmarksserie-klub IF Lyseng efter en pokalkamp, og der er vist ingen tvivl om, hvad Bo Henriksen faldt for. Han kaster længere end en spydkaster, men han er ikke nogen specielt god fodboldspiller. Dog er han fast mand på venstrekanten efter Mads Bechs afrejse, og Qvist er en spiller, man kunne se i AC Horsens lige så længe, som Bo Henriksen er træner. Og sig hvad du vil om hans fodboldspil, han står noteret for både mål, assists og en masse gange, hvor han har tredjesidste fod - eller hånd - på bolden. Altså er han målafgørende og i sidste ende kampafgørende. Han fungerede ikke som venstre back i den første sæson, da han simpelthen ikke var hurtig nok, men på kanten har han opfyldt sin rolle til bravur. Fire stjerner herfra.
Elfar Helgason - 2 stjerner
Ud over Martin Albrechtsen kom Elfar Helgason også til fra islandske Breidablik, og han var heller ikke en udpræget succes. Når danske Superliga-klubber henter spillere på Island er niveauet ofte ikke i top, og det var det heller ikke med Helgason, der dog var duelstærk som et ondt år. Lejemålet blev ikke forlænget efter udløb, og det "fantastiske potentiale", som Bo Henriksen talte om, var ikke noget, der kunne løfte AC Horsens til et nyt niveau. Han får to stjerner, for han blev trods alt nogenlunde fast mand ved siden af Sanneh.
Steve Clark - 2 stjerner
Jeg er ikke glad for Steve Clark, og jeg synes faktisk, at to stjerner er på sin plads. Det var en decideret svipser. Når man står så dybt, som AC Horsens gjorde i langt størstedelen af sæsonen, så må man forvente et stort tryk mod ens eget felt. Det kom også, og så har man brug for, at ens midterforsvarere er duelstærke, og at ens målmand kan samle det op, der lander bag forsvaret. Det kunne Steve Clark ikke, da han simpelthen var for lav og for dårlig i feltet. Jeg var på flere tidspunkter af sæsonen overrasket over, at man ikke faldt tilbage på Niklas Dannevang, for niveauet var lavt for Clark, der ellers havde haft fine år i MLS, og som nok også ville have været bedre for et dansk midterhold end for et dansk bundhold.
Embed from Getty Images
Transfervindue Sommeren 2017/2018
Jesse Joronen - 6 stjerner
Seks stjerner skal give til en spiller, der reelt set spiller på et niveau, der er alt for godt til AC Horsens. Det niveau har Jesse Joronen. En udsøgt evne til at gribe bolde, som mange andre målmænd blot ville slå væk samt en god ro i feltet. Det var præcis det, man ikke fik med Steve Clark, og Joronen har vist et vanvittigt højt niveau. Der mangler dog stadig meget med udsparkene, for de rammer for sjældent en mand, selvom højden i den grad er der på holdet. De seks stjerner gives dog på grund af et stort videresalgspotentiale, og på grund af, at man ikke hentede en målmand, med mindre niveauet var i top. Det er det her.
Tobias Arndal - 3 stjerner
Arndal skaffer sig tre stjerner på det samme videresalgspotentiale som Jesse Joronen. Knægten blev fundet på sportshøjskolen i Oure og havde aldrig spillet højere end Danmarksserien. Her han dog til gengæld også spillet, siden han fyldte 16. Arndal har et stort potentiale, og der går ikke langt tid, før han bliver fast mand i Horsens. Det er jeg sikker på. Han har også allerede scoret to mål i Superligaen, og Bo Henriksen har rost hans mentale tilstand. De tre stjerner er ikke blevet højere, fordi han ikke er blevet fast mand endnu.
Jonas Thorsen - 3 stjerner
Den klart ældste spiller i dette transfervindue. Den 27-årige allround-spiller Jonas Thorsen ville ikke spille 1. division i Viborg og skiftede gratis til AC Horsens. Han vil egentligt helst spille på midtbanen, men indtil videre har han vikarieret flot på begge backs, hvor han er god til at komme til indlæg. De tre stjerner bliver givet, fordi han med det samme er blevet fast mand i klubben.
Daisuke Sato - 1 stjerne
25 minutter er det indtil videre blevet til i Superligaen for den philippinske venstre back, der indtil videre har været meget langt væk fra AC Horsens. Han har været på bænken i næsten samtlige kampe, men til trods for en pokkers masse skader, har Sato ikke rigtigt været i nærheden af at starte inde. Thomas Kortegaard eller Jonas Thorsen har været før ham på positionen, og jeg ved faktisk ikke engang rigtigt, hvad han kan. Skal vi skyde på, at han er ude, før vi aner det?
Alexander Ludwig - 3 stjerner
Ludwig får kun tre stjerner, selvom han i den grad er blevet fast mand. Han startede egentligt som back i Vendsyssel, men blev til en midterforsvarer i HB Køge og nu altså i Superligaen. Tre stjerner er pænt givet, for han bliver ofte reddet af Bubacarr Sanneh, der på alle punkter er en bedre midterforsvarer. Et væsentligt kritikpunkt er hans defensive placeringsevne, hvor han ikke er god til simpelthen at holde linjen. I de første kampe i sæsonen var det meget klart, at hans rolle var at være opbakker bag Bubacarr Sanneh, men han stod ofte for dybt og gav plads i bagrummet. Den rolle har han stadig, og han er blevet bedre til den, men den mangler lige den sidste timing og skarphed, før den sidder der helt. Jeg tror dog på, at den kommer i løbet af sæsonen, og så kan han muligvis gøre sig fortjent til en lidt højere karakter.
Simon Okosun - 3 stjerner
Han har fået utroligt meget ros, men han får ikke mere end 3 stjerner af mig. Det er nemt at blive snydt af hans højde og hans duelstyrke, men han reagerer ofte langsomt. Nogle af AC Horsens' mål er det ofte nemt at se Okosuns fejlplacering. Men igen er det en spiller, der er hentet relativt billigt i den næstbedste række, og han skal naturligvis også bruge noget tilvænningstid. Tre stjerner er godkendt.
Bjarke Jacobsen - 2 stjerner
Bjarke Jacobsen har været en smule anonym, fordi han arbejder så meget defensivt, som han egentlig gør. Måske var Jacobsen ikke den type, de havde brug for på den centrale midt ved siden af Okosun, for der mangler noget kreativitet, og den står Jacobsen ikke for.
Oliver Drost - 1 stjerne
16 minutter er det blot blevet til for Drost, der faktisk har haft en lidt skuffende karriere, efter han gik fra deltidsprofessionalisme i B.93 til fuldtidsprofessionalisme i Vejle Boldklub, hvor han i dag er lejet. En vaskeægte breddespiller, som er et godt stykke vej fra AC Horsens-holdet.
Mads Thychosen - 4 stjerner
Lejesvenden fra FC Midtjylland har bevist, hvorfor han for to år siden var ved at bryde igennem i Vejle Boldklub. Der er et rigtigt godt niveau på backen, der har en kæmpe motor begge veje. Det er en kanonhandel, og den 20-årige har mange år i Superligaen i vente. De fire stjerner gives for at scoute en ung, billig spiller på leje, som har kunnet gøre en forskel fra dag et.
Samlet konklusion:
Jeg vurderede i min forudindtagede præmis, at Bo Henriksen var unik til at finde spillere i de lavere rækker, og det er han til dels også, for rigtigt mange af spillerne har niveauet til at spille i Horsens. Men som denne analyse viser, er det meget få, der har niveauet til at gøre AC Horsens markant bedre på nuværende tidspunkt. Blot fire spillere har fået fire stjerner eller mere ud af de 18 handler, der er blevet lavet i de foregående tre transfervinduer, og er Mikkel Qvist kun iblandt, fordi AC Horsens har bygget meget af deres spil op omkring hans lange indkast. Dermed er det kun Hallur Hansson, Mads Thychosen og Jesse Joronen, der decideret har førøget niveauet. Niveauet ser faktisk på mange måder ikke ud til at være meget højere end i den første sæson i klubben, selvom Henriksen gerne vil påpege det. Så derfor må konklusionen være, at Henriksen er god til at finde billige spillere på niveauet, der kan gøre sig i AC Horsens, men at det er de færreste handler, der er unikke, som jeg troede. Det er dog stadig fine transfers, og han har formået at handle klogt under et presset budget.
Vurderingerne vil komme på en skala fra 1-6 stjerner, hvor ettallet betyder, at spilleren ikke er god nok til Superligaen, mens sekstallet betyder, at spilleren er et niveau over Superligaen. Derudover betyder spillerens transferpris, spilletid og hvor godt spilleren passer til holdet også noget.
Forudindtaget præmis:
For at alle er sikre på præmissen, så har jeg den forudindtagede præmis, der hedder, at Bo Henriksen er unik til at finde spillere i de lavere danske rækker, som kan erstatte eller forbedre holdet. Han går sjældent til spillere i udlandet, og han er meget grundig med at finde spillere, som passer til den meget fysiske taktik.
AC Horsens var netop rykket i Superligaen på imponerende vis. Økonomien var frygtelig for "Den Gule Fare", og ungdomsafdelingen var tæt på at blive lukket ned, fordi omkostningerne simpelthen var for store. Bo Henriksen kom til klubben efter Johnny Mølby, der i løbet af sine fem år i klubben både havde spillet dem i europæiske kvalifikationskampe og altså også rykket dem ned. Bo Henriksen formåede på noget nær sensationel vis at rykke klubben op, og det hårde arbejde skulle fortsættes i Superligaen, hvor man startede forrygende, men mere og mere lignede en nedrykker i løbet af sæsonen, hvor mange skader og løntunge spillere som Conor O'Brien og Kim Aabech ikke bidrog med ret meget.
Jonas Gemmer - Tre stjerner
Den unge centrale midtbanespiller var lejet til AC Horsens, da klubben rykkede op, og da han var langt fra spilletid i FC Midtjylland, var det intet problem at leje ham en sæson mere. Gemmer var fast mand i første division, men blev overhalet i start-11'eren af Delphin Tshiembe, og måtte se sig selv som reserve i det meste af efteråret. Til sidst blev det dog til mere spilletid, og han slog da også Conor O'Brien af i de to vigtige kampe mod Vendsyssel om Superliga-pladsen. Niveauet var nok aldrig helt til at være fast mand i Horsens, men det var en billig løsning, for en mand, der rent faktisk havde et solidt niveau. Derfor gives tre stjerner.
Doneil Henry - En stjerne
Den canadiske midterforsvarer blev lejet i selveste West Ham, hvor AC Horsens først var meget tæt på at give op på ham på grund af nogle helt urealistiske lønkrav. Men Henry ville gerne spille fodbold, og de to klubber fandt en løsning. Han fik blot en kamp på fuld tid, hvor han decideret spiste Marvin Pourié og Michael Ishak. Han så skræmmende god ud, og han lignede allerede en af de bedste midterforsvarere i ligaen, selvom han ikke var 100% i kampform. I kampen efter overrev han korsbåndet efter blot syv minutter mod SønderjyskE, og så var hans Horsens-karriere ellers slut. Bo Henriksen lukkede dog ikke døren for, at Henry kunne komme tilbage til Horsens, så det bliver spændende i det næste transfervindue, som står for døren.
Kim Aabech - To stjerner
Han startede godt, Kim Aabech, og han blev også ved med at spille mange kampe, men han blev til en meget dårligere fodboldspiller i løbet af sæsonen. Allerede fra de første interviews lød der til at være en smule dårlig stemning, for Henriksen sagde, at Aabech skulle omstille sig til at spille angriber eller kant, mens han langsomt begyndte at falde igennem i takt med, at han blev ældre og ældre. Kim Aabech passede på mange måder ikke ind i Bo Henriksens spillestil eller tankegang, og mange var meget overraskede, da Aabechs mellemmand - hans gode ven Mikkel Bechmann - kaldte det for et perfekt skifte. I dag spiller Aabech i Hvidovre i 2. Division, og han får to stjerner, da han aldrig rigtigt levede op til forventningerne eller den tredjehøjeste løn i truppen for dens sags skyld.
Hallur Hansson - 4 stjerner
Den færøske landsholdsspiller kan spille både centralt og på højrekanten for AC Horsens, og han kom til efter en fin periode i Vendsyssel. Hansson var en vigtig del af overlevelseskampen, og han bidrog med utroligt meget på grund af hans spiltype, der er noget anderledes end mange af de andre midtbanespillere i ACH. Hansson er ufatteligt hårdtarbejdende og godt scoutet, og så har han et utroligt vinderhjerte. Når han spiller, er Horsens bare mere farlige, men han har spillet en tand for lidt i 2017 på grund af sine skader. De fire stjerner gives for, at spilleren blev hentet for en lav pris, samt at han kom til klubben, efter at have været en stor del af Vendsyssel i sæsonen før. På mange måder en klassehandel.
Patryk Wolanski - 1 stjerne
Der kan ikke gives mere end en enkelt stjerne til en spiller, der blev hentet til som værende klar reservekeeper. Wolanski fik 45 minutter i Superligaen, måtte pille bolden ud af nettet tre gange, og så var det ligesom det. I dag står han i den tredjebedste polske række.
Transfervindue Vinteren 2016/2017
Martin Albrechtsen - 1 stjerne
36 år gammel og med et halvt hundrede Premier League-kampe i bagagen. Det var ikke rutinen, der fejlede noget for Martin Albrechtsen, men han endte som et vaskeægte flop, og han er det dårligste indkøb, Bo Henriksen har lavet, siden han blev manager. Blot to kampe nåede at blive til i AC Horsens, hvor han var skadet langt størstedelen af tiden. Planen var at få en rigtig midterforsvarer ind ved siden af Bubacarr Sanneh, så Frederik Møller kunne spille back og Mathias Nielsen kunne komme på midtbanen, men Albrechtsen blev det aldrig, så han gjorde ikke meget gavn, når han samtidig tjente den femtehøjeste løn i klubben.
Mikkel Qvist - 4 stjerner
En af mine absolutte yndlingsspillere i den nuværende Superliga. To-meter-manden Mikkel Qvist blev hentet i den daværende Danmarksserie-klub IF Lyseng efter en pokalkamp, og der er vist ingen tvivl om, hvad Bo Henriksen faldt for. Han kaster længere end en spydkaster, men han er ikke nogen specielt god fodboldspiller. Dog er han fast mand på venstrekanten efter Mads Bechs afrejse, og Qvist er en spiller, man kunne se i AC Horsens lige så længe, som Bo Henriksen er træner. Og sig hvad du vil om hans fodboldspil, han står noteret for både mål, assists og en masse gange, hvor han har tredjesidste fod - eller hånd - på bolden. Altså er han målafgørende og i sidste ende kampafgørende. Han fungerede ikke som venstre back i den første sæson, da han simpelthen ikke var hurtig nok, men på kanten har han opfyldt sin rolle til bravur. Fire stjerner herfra.
Elfar Helgason - 2 stjerner
Ud over Martin Albrechtsen kom Elfar Helgason også til fra islandske Breidablik, og han var heller ikke en udpræget succes. Når danske Superliga-klubber henter spillere på Island er niveauet ofte ikke i top, og det var det heller ikke med Helgason, der dog var duelstærk som et ondt år. Lejemålet blev ikke forlænget efter udløb, og det "fantastiske potentiale", som Bo Henriksen talte om, var ikke noget, der kunne løfte AC Horsens til et nyt niveau. Han får to stjerner, for han blev trods alt nogenlunde fast mand ved siden af Sanneh.
Steve Clark - 2 stjerner
Jeg er ikke glad for Steve Clark, og jeg synes faktisk, at to stjerner er på sin plads. Det var en decideret svipser. Når man står så dybt, som AC Horsens gjorde i langt størstedelen af sæsonen, så må man forvente et stort tryk mod ens eget felt. Det kom også, og så har man brug for, at ens midterforsvarere er duelstærke, og at ens målmand kan samle det op, der lander bag forsvaret. Det kunne Steve Clark ikke, da han simpelthen var for lav og for dårlig i feltet. Jeg var på flere tidspunkter af sæsonen overrasket over, at man ikke faldt tilbage på Niklas Dannevang, for niveauet var lavt for Clark, der ellers havde haft fine år i MLS, og som nok også ville have været bedre for et dansk midterhold end for et dansk bundhold.
Jesse Joronen - 6 stjerner
Seks stjerner skal give til en spiller, der reelt set spiller på et niveau, der er alt for godt til AC Horsens. Det niveau har Jesse Joronen. En udsøgt evne til at gribe bolde, som mange andre målmænd blot ville slå væk samt en god ro i feltet. Det var præcis det, man ikke fik med Steve Clark, og Joronen har vist et vanvittigt højt niveau. Der mangler dog stadig meget med udsparkene, for de rammer for sjældent en mand, selvom højden i den grad er der på holdet. De seks stjerner gives dog på grund af et stort videresalgspotentiale, og på grund af, at man ikke hentede en målmand, med mindre niveauet var i top. Det er det her.
Tobias Arndal - 3 stjerner
Arndal skaffer sig tre stjerner på det samme videresalgspotentiale som Jesse Joronen. Knægten blev fundet på sportshøjskolen i Oure og havde aldrig spillet højere end Danmarksserien. Her han dog til gengæld også spillet, siden han fyldte 16. Arndal har et stort potentiale, og der går ikke langt tid, før han bliver fast mand i Horsens. Det er jeg sikker på. Han har også allerede scoret to mål i Superligaen, og Bo Henriksen har rost hans mentale tilstand. De tre stjerner er ikke blevet højere, fordi han ikke er blevet fast mand endnu.
Jonas Thorsen - 3 stjerner
Den klart ældste spiller i dette transfervindue. Den 27-årige allround-spiller Jonas Thorsen ville ikke spille 1. division i Viborg og skiftede gratis til AC Horsens. Han vil egentligt helst spille på midtbanen, men indtil videre har han vikarieret flot på begge backs, hvor han er god til at komme til indlæg. De tre stjerner bliver givet, fordi han med det samme er blevet fast mand i klubben.
Daisuke Sato - 1 stjerne
25 minutter er det indtil videre blevet til i Superligaen for den philippinske venstre back, der indtil videre har været meget langt væk fra AC Horsens. Han har været på bænken i næsten samtlige kampe, men til trods for en pokkers masse skader, har Sato ikke rigtigt været i nærheden af at starte inde. Thomas Kortegaard eller Jonas Thorsen har været før ham på positionen, og jeg ved faktisk ikke engang rigtigt, hvad han kan. Skal vi skyde på, at han er ude, før vi aner det?
Alexander Ludwig - 3 stjerner
Ludwig får kun tre stjerner, selvom han i den grad er blevet fast mand. Han startede egentligt som back i Vendsyssel, men blev til en midterforsvarer i HB Køge og nu altså i Superligaen. Tre stjerner er pænt givet, for han bliver ofte reddet af Bubacarr Sanneh, der på alle punkter er en bedre midterforsvarer. Et væsentligt kritikpunkt er hans defensive placeringsevne, hvor han ikke er god til simpelthen at holde linjen. I de første kampe i sæsonen var det meget klart, at hans rolle var at være opbakker bag Bubacarr Sanneh, men han stod ofte for dybt og gav plads i bagrummet. Den rolle har han stadig, og han er blevet bedre til den, men den mangler lige den sidste timing og skarphed, før den sidder der helt. Jeg tror dog på, at den kommer i løbet af sæsonen, og så kan han muligvis gøre sig fortjent til en lidt højere karakter.
Simon Okosun - 3 stjerner
Han har fået utroligt meget ros, men han får ikke mere end 3 stjerner af mig. Det er nemt at blive snydt af hans højde og hans duelstyrke, men han reagerer ofte langsomt. Nogle af AC Horsens' mål er det ofte nemt at se Okosuns fejlplacering. Men igen er det en spiller, der er hentet relativt billigt i den næstbedste række, og han skal naturligvis også bruge noget tilvænningstid. Tre stjerner er godkendt.
Bjarke Jacobsen - 2 stjerner
Bjarke Jacobsen har været en smule anonym, fordi han arbejder så meget defensivt, som han egentlig gør. Måske var Jacobsen ikke den type, de havde brug for på den centrale midt ved siden af Okosun, for der mangler noget kreativitet, og den står Jacobsen ikke for.
Oliver Drost - 1 stjerne
16 minutter er det blot blevet til for Drost, der faktisk har haft en lidt skuffende karriere, efter han gik fra deltidsprofessionalisme i B.93 til fuldtidsprofessionalisme i Vejle Boldklub, hvor han i dag er lejet. En vaskeægte breddespiller, som er et godt stykke vej fra AC Horsens-holdet.
Mads Thychosen - 4 stjerner
Lejesvenden fra FC Midtjylland har bevist, hvorfor han for to år siden var ved at bryde igennem i Vejle Boldklub. Der er et rigtigt godt niveau på backen, der har en kæmpe motor begge veje. Det er en kanonhandel, og den 20-årige har mange år i Superligaen i vente. De fire stjerner gives for at scoute en ung, billig spiller på leje, som har kunnet gøre en forskel fra dag et.
Samlet konklusion:
Jeg vurderede i min forudindtagede præmis, at Bo Henriksen var unik til at finde spillere i de lavere rækker, og det er han til dels også, for rigtigt mange af spillerne har niveauet til at spille i Horsens. Men som denne analyse viser, er det meget få, der har niveauet til at gøre AC Horsens markant bedre på nuværende tidspunkt. Blot fire spillere har fået fire stjerner eller mere ud af de 18 handler, der er blevet lavet i de foregående tre transfervinduer, og er Mikkel Qvist kun iblandt, fordi AC Horsens har bygget meget af deres spil op omkring hans lange indkast. Dermed er det kun Hallur Hansson, Mads Thychosen og Jesse Joronen, der decideret har førøget niveauet. Niveauet ser faktisk på mange måder ikke ud til at være meget højere end i den første sæson i klubben, selvom Henriksen gerne vil påpege det. Så derfor må konklusionen være, at Henriksen er god til at finde billige spillere på niveauet, der kan gøre sig i AC Horsens, men at det er de færreste handler, der er unikke, som jeg troede. Det er dog stadig fine transfers, og han har formået at handle klogt under et presset budget.
tirsdag den 26. september 2017
Er Helsingørs Superligatid beviset på den katastrofale struktur?
FC Helsingør spiller i Danmarks bedste fodboldrække med et deltidsprofessionelt setup, og har, modsat Hobro i 2014, ikke formået at holde på deres bedste spillere og virker ukampdygtige. Er det strukturens ultimative nederlag?
Embed from Getty Images
Når den nuværende Superligastruktur skal genovervejes efter denne sæson, kommer der til at være flere lavpunkter end højdepunkter. Stadigvæk skuffende tilskuertal og et stort tal at usexede kampe er naturligvis et af dem, mens der selvfølgelig også har været klare lyspunkter i en meget bedre forårssæson end længe set, hvor der har været meget spænding i både top og bund, og hvor alle kampe betød meget.
Men ét nederlag kan strukturen i mine øjne ikke komme uden om. I starten var det romantisk, da Helsingør på en scoring i den forlængede spilletid mod Viborg spillede sig selv i Superligaen. Men nu, hvor jubelrusen har lagt sig, er Helsingør ikke længere et romantisk bekendtskab. De er et bekendtskab som en iskold kyniker som mig godt kunne have undværet.
Jovist. De har et smukt stadion, men et stadion, der ikke er Superligaen værdigt. Det er ikke blot mine ord, men DBU's, da stadionet har fået en sæsons kompensation. De har også en på mange måder dygtig træner, men igen en træner, der ikke har gennemført sin pro-licens endnu - som den eneste i Superligaen.
Men det helt store problem ligger i kvaliteten af mandskabet. Det er, mildt sagt, ikke et Superliga-hold. Og de bliver det heller ikke.
I 1. division var Helsingør meget glade for Vito Mistrati, der strøg sukker på boldene, som var det jordbær om sommeren. Så var der Rasmus Minor, den bomstærke midterforsvarer, der tackler forrygende og som placerer sig klogt. Og hvad med André Riel, der var svag i samtlige relationer med medspillerne, men som har en unik afslutningsevne, som aldrig bliver taget fra ham. Og så selvfølgelig også Pierre Larsen, der arbejdede som en hest i begge ender. Og så har vi endda slet ikke snakket om Mads Aaqvist endnu, der spillede med ølmave, men som fik lov til det, da hans kreative evner var gode. De fem spillere er væk, og erstatningerne kommer ikke.
På mange måder kan det undre at fem så dygtige spillere ikke bliver bare en enkelt sæson mere i trygge rammer i et deltidssetup. Det gjorde spillerne jo i Hobro, hvor der bestemt ikke var en talentflugt på noget tidspunkt. I stedet står Helsingør nu tilbage med et fodboldhold, hvor man i alvorlig grad er i tvivl om, de overhovedet ville kunne komme i den øverste halvdel af 1. division.
For Danmarks bedste fodboldrække skal være med Danmarks bedste fodboldhold. De 13 bedste hold er lige nu i ligaen, men den sidste plads er til gengæld så langt under niveau, at man ikke rigtigt kan kalde strukturen vellykket.
Og det strukturens egen skyld.
Når den nuværende Superligastruktur skal genovervejes efter denne sæson, kommer der til at være flere lavpunkter end højdepunkter. Stadigvæk skuffende tilskuertal og et stort tal at usexede kampe er naturligvis et af dem, mens der selvfølgelig også har været klare lyspunkter i en meget bedre forårssæson end længe set, hvor der har været meget spænding i både top og bund, og hvor alle kampe betød meget.
Men ét nederlag kan strukturen i mine øjne ikke komme uden om. I starten var det romantisk, da Helsingør på en scoring i den forlængede spilletid mod Viborg spillede sig selv i Superligaen. Men nu, hvor jubelrusen har lagt sig, er Helsingør ikke længere et romantisk bekendtskab. De er et bekendtskab som en iskold kyniker som mig godt kunne have undværet.
Jovist. De har et smukt stadion, men et stadion, der ikke er Superligaen værdigt. Det er ikke blot mine ord, men DBU's, da stadionet har fået en sæsons kompensation. De har også en på mange måder dygtig træner, men igen en træner, der ikke har gennemført sin pro-licens endnu - som den eneste i Superligaen.
Men det helt store problem ligger i kvaliteten af mandskabet. Det er, mildt sagt, ikke et Superliga-hold. Og de bliver det heller ikke.
I 1. division var Helsingør meget glade for Vito Mistrati, der strøg sukker på boldene, som var det jordbær om sommeren. Så var der Rasmus Minor, den bomstærke midterforsvarer, der tackler forrygende og som placerer sig klogt. Og hvad med André Riel, der var svag i samtlige relationer med medspillerne, men som har en unik afslutningsevne, som aldrig bliver taget fra ham. Og så selvfølgelig også Pierre Larsen, der arbejdede som en hest i begge ender. Og så har vi endda slet ikke snakket om Mads Aaqvist endnu, der spillede med ølmave, men som fik lov til det, da hans kreative evner var gode. De fem spillere er væk, og erstatningerne kommer ikke.
På mange måder kan det undre at fem så dygtige spillere ikke bliver bare en enkelt sæson mere i trygge rammer i et deltidssetup. Det gjorde spillerne jo i Hobro, hvor der bestemt ikke var en talentflugt på noget tidspunkt. I stedet står Helsingør nu tilbage med et fodboldhold, hvor man i alvorlig grad er i tvivl om, de overhovedet ville kunne komme i den øverste halvdel af 1. division.
For Danmarks bedste fodboldrække skal være med Danmarks bedste fodboldhold. De 13 bedste hold er lige nu i ligaen, men den sidste plads er til gengæld så langt under niveau, at man ikke rigtigt kan kalde strukturen vellykket.
Og det strukturens egen skyld.
torsdag den 27. juli 2017
Brøndby IF's vej mod Europa League-titlen: HNK Hajduk Split
Der var overraskende mange problemer med at klare finske Vaasa, og nu venter et noget sværere opgør, hvor man skal imod feriebyen fra Split.
Modstander: HNK Hajduk Split
Vejen hertil: Brøndby trådte ind i sidste spillerunde, hvor man lidt overraskende havde problemer med at slå finske VPS. Hajduk Split trådte også ind i sidste kvalifikationsrunde, hvor man samlet slog Levski Sofia ud med 3-1.
Spilletidspunkter: d. 27/7 i Danmark, d. 3/8 i Kroatien.
Stadion: Poljud (Plads til 34.183 tilskuere, men der bliver spillet for tomme tribuner)
Manager: Joan Carrillo
Placering på UEFA's klubkoefficentliste: Nr. 137 (Brøndby ligger nr. 149)
Det er en helt åben kamp, når Brøndbys næste modstander i Europa League bliver HK Hajduk Split. Den smukke by ved Adriaterhavet er et stort turistmål, både hvis man vil på stranden, på museum eller bare se den smukke, gamle by.
Ingen af de dele må Brøndby dog gøre, når de møder byens største fodboldhold, der i sidste sæson fik en tredjeplads i den kroatiske liga. Den kroatiske liga er kendt for at være en meget international liga, og det er ingen undtagelse i Hajduk Split, hvor der er hele 15 udlændinge i truppen.
En meget speciel ting ved klubben er, at den er ejet af fansne. Majoriteten af klubben af ejet af fansne, hvilket det er den eneste elitesportsklub i Kroatien, der er. Til sammenligning er der ikke et eneste dansk elitesportshold, hvor majoriteten er ejet af fans.
Hajduk Split har meget dedikerede fans, og i sidste sæson havde man det højeste gennemsnit på tilskuertallene, ligesom Brøndby havde det højeste gennemsnit i Danmark. Dog kommer der ikke tilskuere i Split, der skal spilles for lukkede døre efter Split-fans skulle have råbt racistiske tilråb efter Levski Sofias spillere i sidste kvalifikationsrunde.
Hajduk Split-fansne var meget involverede i sagerne om Zdravko Mamic, der var vicepræsident i det kroatiske fodboldforbund, men som reelt styrede fodbolden i landet gennem lyssky metoder med korruption og afpresning af trænere og spillere. Ud over det var Mamic i 13 år ansat som administrerende direktør i Dinamo Zagreb, der i de sidste ti år under hans virke vandt den kroatiske liga. Split-fans prøvede endda at blive nægtet adgang af politiet i Zagreb, hvor de fik taget deres billetter. I den kamp nægtede Split-spillerne at spille, og kampen, der bliver set som det allerstørste derby i Kroatien, blev udsat. Spillerne blev ved hjemkomsten til Split hyldet af over 8000 fans.
Det hele kulminerede faktisk i en landskamp, som blev spillet i Split i EM 2016-kvalifikationen. Man skulle spille i Split for lukkede døre på grund af tilskueruroligheder i Zagreb, men Split-fans fik med væske farvet et hagekors ind i banen i Split, hvilket de kroatiske arrangører ikke så. Så igennem hele kampen mod Italien kunne man se et hagekors på banen, hvilket gav endnu større uroligheder. Mamic er i dag officielt gået af, men kroaterne mener, at han stadigvæk styrer landsholdet ad omveje, blandt andet igennem landstræner Ante Cacic. Men Dinamo Zagreb vandt i det mindste ikke mesterskabet, for det gjorde Rijeka i stedet.
Hajduk Split er et meget hurtigt hold, der gerne vil løbe i omstillingerne i deres offensive 4-3-2-1-formation, hvor der ligger to 10'ere bagved angriberen. Faktisk er der lagt op til en rigtigt underholdende fodboldkamp, for begge hold vil gerne spille hurtigt i længderetningen.
Holdet:
Holdet er som sagt meget internationalt og Brøndby skal i den grad holde øje med den ungarske angriber Márkó Futács, der i sidste sæson blev topscorer i ligaen. Den tidligere Leicester- og Portsmouth-spiller har ikke startet inde i nogle af de to ligakampe, som klubben har spillet endnu, men han fik fuld tid i begge kampe mod Levski Sofia, så det må forventes, at han også starter inde mod Brøndby.
Så vil jeg også gerne give lidt fokus til den 19-årige Nikola Vlasic. Han er allerede blevet viceanfører for kroaterne, og han har en enorm individuel kvalitet som den ene af to 10'ere på holdet. Han er en fremragende individuelist, men har især også et godt blik for at slå den dybe bold efter en angriber, der enten vil være Márkó Futacs eller Ante Erceg. Vlasic er en ombejlet herre, og både Manchester United, Arsenal og Tottenham har været ude efter stortalentet, der i sidste sæson afviste et bud fra den førstnævnte klub, fordi hans søster, den dobbelte VM-guldvinder i højdespring Bianca Vlasic, skulle fokusere på sin træning til OL i Rio, hvor hun da også fik en bronzemedalje.
Træneren:
Manager Joan Carrillo er spanier, og han spiller med den meget atypiske stil, hvor man spiller med to regulære tiere. Det er sjældent, den formation bliver brugt, og han vil gerne spille meget på de hurtige omstillinger. Han har tidligere været assistentræner under Mauricio Pochettino i Espanyol, og så har han vundet det ungarske med Videoton i 2015. Men hans stil passer bedst til tophold, og han kunne for eksempel ikke få den til at fungere, da han efter det job skulle tage det netop nedrykkede Almería hjemme i Spanien. Her holdt han kun godt og vel to måneder.
Klubben:
Klubben er historisk set en topklub, både i Kroatian og i det tidligere Jugoslavien. Seks kroatiske mesterskaber og ti jugoslaviske ditto har klubben tilegnet sig. I Europa Cuppen/Champions League har klubben tre gange været i kvartfinalerne, dog senest i 1995. Og så har den deltaget i europæisk fodbold alle år siden kroatisk uafhængighed i 1993 pånær i 2006. Sidste år røg man ud i play-off-runden, altså den sidste runde før gruppespillet, på straffespark til Maccabi Tel-Aviv.
BIF's chancer?:
Brøndby skal stramme sig selv gevaldigt op, hvis de skal videre mod Hajduk Split. De kommer fra et dumt nederlag mod FC Nordsjælland, men de eneste kampe, hvor klubben ikke har spillet godt, har været i kampene mod finske VPS, hvor det nok også handlede om en vis portion arrogance. Den arrogance kan man ikke tillade mod Split, hvor man også skal score på sine chancer. Brøndby ser dog skarpe ud, og holdet er bedre end sidste år. Nu skal man vise, at spillestilen også kan stå sin prøve mod sæsonens sværeste modstander, hvor man også bliver nødt til at tænke meget defensivt, for der er ikke råd til dumheder som mod FCN. Brøndbys tunge forsvar kan komme i store problemer, hvis kroaterne begynder at spille hurtigt, men man møder dog ikke en frygtende udebane på grund af tilskuerutroligheder, hvilket gør, at jeg vil sige, at kampen er totalt åben.
BIF's chancer i procent:
50-50
Modstander: HNK Hajduk Split
Vejen hertil: Brøndby trådte ind i sidste spillerunde, hvor man lidt overraskende havde problemer med at slå finske VPS. Hajduk Split trådte også ind i sidste kvalifikationsrunde, hvor man samlet slog Levski Sofia ud med 3-1.
Spilletidspunkter: d. 27/7 i Danmark, d. 3/8 i Kroatien.
Stadion: Poljud (Plads til 34.183 tilskuere, men der bliver spillet for tomme tribuner)
Manager: Joan Carrillo
Placering på UEFA's klubkoefficentliste: Nr. 137 (Brøndby ligger nr. 149)
Det er en helt åben kamp, når Brøndbys næste modstander i Europa League bliver HK Hajduk Split. Den smukke by ved Adriaterhavet er et stort turistmål, både hvis man vil på stranden, på museum eller bare se den smukke, gamle by.
Ingen af de dele må Brøndby dog gøre, når de møder byens største fodboldhold, der i sidste sæson fik en tredjeplads i den kroatiske liga. Den kroatiske liga er kendt for at være en meget international liga, og det er ingen undtagelse i Hajduk Split, hvor der er hele 15 udlændinge i truppen.
Hajduk Split har meget dedikerede fans, og i sidste sæson havde man det højeste gennemsnit på tilskuertallene, ligesom Brøndby havde det højeste gennemsnit i Danmark. Dog kommer der ikke tilskuere i Split, der skal spilles for lukkede døre efter Split-fans skulle have råbt racistiske tilråb efter Levski Sofias spillere i sidste kvalifikationsrunde.
Hajduk Split-fansne var meget involverede i sagerne om Zdravko Mamic, der var vicepræsident i det kroatiske fodboldforbund, men som reelt styrede fodbolden i landet gennem lyssky metoder med korruption og afpresning af trænere og spillere. Ud over det var Mamic i 13 år ansat som administrerende direktør i Dinamo Zagreb, der i de sidste ti år under hans virke vandt den kroatiske liga. Split-fans prøvede endda at blive nægtet adgang af politiet i Zagreb, hvor de fik taget deres billetter. I den kamp nægtede Split-spillerne at spille, og kampen, der bliver set som det allerstørste derby i Kroatien, blev udsat. Spillerne blev ved hjemkomsten til Split hyldet af over 8000 fans.
Det hele kulminerede faktisk i en landskamp, som blev spillet i Split i EM 2016-kvalifikationen. Man skulle spille i Split for lukkede døre på grund af tilskueruroligheder i Zagreb, men Split-fans fik med væske farvet et hagekors ind i banen i Split, hvilket de kroatiske arrangører ikke så. Så igennem hele kampen mod Italien kunne man se et hagekors på banen, hvilket gav endnu større uroligheder. Mamic er i dag officielt gået af, men kroaterne mener, at han stadigvæk styrer landsholdet ad omveje, blandt andet igennem landstræner Ante Cacic. Men Dinamo Zagreb vandt i det mindste ikke mesterskabet, for det gjorde Rijeka i stedet.
Hajduk Split er et meget hurtigt hold, der gerne vil løbe i omstillingerne i deres offensive 4-3-2-1-formation, hvor der ligger to 10'ere bagved angriberen. Faktisk er der lagt op til en rigtigt underholdende fodboldkamp, for begge hold vil gerne spille hurtigt i længderetningen.
Holdet:
Holdet er som sagt meget internationalt og Brøndby skal i den grad holde øje med den ungarske angriber Márkó Futács, der i sidste sæson blev topscorer i ligaen. Den tidligere Leicester- og Portsmouth-spiller har ikke startet inde i nogle af de to ligakampe, som klubben har spillet endnu, men han fik fuld tid i begge kampe mod Levski Sofia, så det må forventes, at han også starter inde mod Brøndby.
Så vil jeg også gerne give lidt fokus til den 19-årige Nikola Vlasic. Han er allerede blevet viceanfører for kroaterne, og han har en enorm individuel kvalitet som den ene af to 10'ere på holdet. Han er en fremragende individuelist, men har især også et godt blik for at slå den dybe bold efter en angriber, der enten vil være Márkó Futacs eller Ante Erceg. Vlasic er en ombejlet herre, og både Manchester United, Arsenal og Tottenham har været ude efter stortalentet, der i sidste sæson afviste et bud fra den førstnævnte klub, fordi hans søster, den dobbelte VM-guldvinder i højdespring Bianca Vlasic, skulle fokusere på sin træning til OL i Rio, hvor hun da også fik en bronzemedalje.
Træneren:
Manager Joan Carrillo er spanier, og han spiller med den meget atypiske stil, hvor man spiller med to regulære tiere. Det er sjældent, den formation bliver brugt, og han vil gerne spille meget på de hurtige omstillinger. Han har tidligere været assistentræner under Mauricio Pochettino i Espanyol, og så har han vundet det ungarske med Videoton i 2015. Men hans stil passer bedst til tophold, og han kunne for eksempel ikke få den til at fungere, da han efter det job skulle tage det netop nedrykkede Almería hjemme i Spanien. Her holdt han kun godt og vel to måneder.
Klubben:
Klubben er historisk set en topklub, både i Kroatian og i det tidligere Jugoslavien. Seks kroatiske mesterskaber og ti jugoslaviske ditto har klubben tilegnet sig. I Europa Cuppen/Champions League har klubben tre gange været i kvartfinalerne, dog senest i 1995. Og så har den deltaget i europæisk fodbold alle år siden kroatisk uafhængighed i 1993 pånær i 2006. Sidste år røg man ud i play-off-runden, altså den sidste runde før gruppespillet, på straffespark til Maccabi Tel-Aviv.
BIF's chancer?:
Brøndby skal stramme sig selv gevaldigt op, hvis de skal videre mod Hajduk Split. De kommer fra et dumt nederlag mod FC Nordsjælland, men de eneste kampe, hvor klubben ikke har spillet godt, har været i kampene mod finske VPS, hvor det nok også handlede om en vis portion arrogance. Den arrogance kan man ikke tillade mod Split, hvor man også skal score på sine chancer. Brøndby ser dog skarpe ud, og holdet er bedre end sidste år. Nu skal man vise, at spillestilen også kan stå sin prøve mod sæsonens sværeste modstander, hvor man også bliver nødt til at tænke meget defensivt, for der er ikke råd til dumheder som mod FCN. Brøndbys tunge forsvar kan komme i store problemer, hvis kroaterne begynder at spille hurtigt, men man møder dog ikke en frygtende udebane på grund af tilskuerutroligheder, hvilket gør, at jeg vil sige, at kampen er totalt åben.
BIF's chancer i procent:
50-50
FC Midtjyllands vej mod Europa League-titlen: Arka Gdynia
FC Midtjylland slog sikkert Ferencváros ud, og nu venter endnu en overkommelig østeuropæisk modstander i polske Arka Gdynia.
Modstander: Arka Gdynia
Vejen hertil: FC Midtjylland var aldrig i problemer mod det irske hold Derry City, mens man dog også sikkert gik videre mod ungarske Ferencváros. Arka Gdynia er polske cupvindere og træder først ind i denne runde.
Spilletidspunkter: Torsdag d. 27/7 i Polen, torsdag d. 3/8 i Danmark.
Stadion: Stadion GOSiR (Plads til 15.139 tilskuere)
Manager: Leszek Ojrzinski
Placering på UEFA's klubkoefficentliste: Nr. 285 (FC Midtjylland ligger nr. 109)
FC Midtjylland har, qua deres tidligere fine resultater i Europa League, den nemmeste vej i Europa League-gruppespillet af de danske hold. Nu venter Arka Gdynia, der var to point fra at rykke ned i sidste sæson, men som vandt den polske pokalturnering, der giver adgang til Europa League.
Arka Gdynia er en af de mindre klubber i den polske liga, og man kan faktisk sammenligne dem en smule med Lyngby. For Gdynia rykkede op i 2015, og det var således den første sæson tilbage i det fineste fodboldselskab, at de meget overraskende vandt den polske pokalturnering. Det er blot anden gang nogensinde, at Arka Gdynia er i europæisk fodbold, og da sidste gang var i 1978, så må det siges at være kæmpestort for den lille klub.
Dog er det stadigvæk en polsk klub i den forstand, at der er masser af gang i stadion, og der forventes tæt på udsolgt til aftenens kamp. Man har førhen set polske modstandere drille de danske i Europa League, men der har været meget forskellig opbakning på udebane. I sidste sæson leverede Zaglebie Lubin en lidt halvkedelig udebaneindsats, hvor der ikke meget larm, mens Ruch Chorzow for tre sæsoner siden overdøvede Blue Water Arena i Esbjerg. Jeg har en fornemmelse for, at Arka Gdynia bliver mere som den sidstnævnte klub, når de spiller i Herning.
Arka kommer formentlig i en defensiv lineup i en 4-1-4-1-formation. Arka er blevet beskyldt for at spille kedelig og dårlig fodbold, og deres hovedfokus er hvert år at blive i den bedste række, og det bliver helt sikkert ikke nemt for FC Midtjylland at score i Polen.
Holdet:
Holdet er blevet beskyldt for at spille uden angribere på grund af den meget defensive fodbold, som de spiller. Det bliver enten Rubén Jurado eller Rafal Siemaszko, der starter inde mod FCM, og ingen af dem bør kunne true FC Midtjyllands defensiv, også selvom at den har været svag.
Så lad os kigge lidt på defensiven i stedet, hvor den 21-årige Michal Marcjanik spiller hver gang. En meget stærk spiller, som er den bedste header i midterforsvaret, og som nok også er ham, som skal tage duellerne med Paul Onuachu. Ellers er det et relativt tamt og ukendt mandskab, hvor der ikke rigtigt er nogle der springer i øjnene. Dog er den hviderussiske landsholdsspiller Sergey Krivets netop blevet hentet til klubben, og han kan få sin debut mod FC Midtjylland.
Træneren:
Leszek Ojrzýnski er en af de få managers i topfodbold, der udelukkende er gået trænervejen, da han aldrig nogensinde har spillet professionel fodbold selv. På gårsdagens pressemøde udtalte han, at supporterne skulle være med i alle 90 minutter, og at spillerne skulle præstere 130 procent for at gå videre, mens hans vurdering af FC Midtjylland er, at det er en løbevilligt hold med en stor drivkraft.
Klubben:
Som nævnt har Arka Gdynia kun været i europæisk fodbold en gang før, og klubben har de seneste år været i den næstbedste række i Polen. Det betyder dog ikke, at den ikke har alliancer, og klubbens fans er gode venner med fans fra Cracovia Krakow og Lech Poznan. De bliver kaldt for "Den Store Triade", og har gerne en venskabelig alliance med hinanden. En alliance, der naturligvis også spreder sig til hooliganmiljøet, hvor der dog ikke har været mange sager fra Gdynia i de sidste år.
FCM's chancer?:
FC Midtjylland skal simpelthen gå videre mod Arka, der på papiret er et svagere hold end Ferencvaros. Arka bliver beskyldt for destruktiv og kedelig fodbold, og selvom FC Midtjylland har forsvarsproblemer, så er det svært at se Arka score nok mål til at gå videre. Der er ikke en eneste alvorlig trussel på holdet, der igen i denne sæson må ses som en stor nedrykningskandidat i Polen. Deres defensive spil har FC Midtjylland før vist, at de kan åbne, og da Jonas Borring kan sæsondebutere i Polen, så skænker jeg ikke polakkerne mange chancer.
FCM's chancer i procent:
90-10
Modstander: Arka Gdynia
Vejen hertil: FC Midtjylland var aldrig i problemer mod det irske hold Derry City, mens man dog også sikkert gik videre mod ungarske Ferencváros. Arka Gdynia er polske cupvindere og træder først ind i denne runde.
Spilletidspunkter: Torsdag d. 27/7 i Polen, torsdag d. 3/8 i Danmark.
Stadion: Stadion GOSiR (Plads til 15.139 tilskuere)
Manager: Leszek Ojrzinski
Placering på UEFA's klubkoefficentliste: Nr. 285 (FC Midtjylland ligger nr. 109)
FC Midtjylland har, qua deres tidligere fine resultater i Europa League, den nemmeste vej i Europa League-gruppespillet af de danske hold. Nu venter Arka Gdynia, der var to point fra at rykke ned i sidste sæson, men som vandt den polske pokalturnering, der giver adgang til Europa League.
Arka Gdynia er en af de mindre klubber i den polske liga, og man kan faktisk sammenligne dem en smule med Lyngby. For Gdynia rykkede op i 2015, og det var således den første sæson tilbage i det fineste fodboldselskab, at de meget overraskende vandt den polske pokalturnering. Det er blot anden gang nogensinde, at Arka Gdynia er i europæisk fodbold, og da sidste gang var i 1978, så må det siges at være kæmpestort for den lille klub.
Arka kommer formentlig i en defensiv lineup i en 4-1-4-1-formation. Arka er blevet beskyldt for at spille kedelig og dårlig fodbold, og deres hovedfokus er hvert år at blive i den bedste række, og det bliver helt sikkert ikke nemt for FC Midtjylland at score i Polen.
Holdet:
Holdet er blevet beskyldt for at spille uden angribere på grund af den meget defensive fodbold, som de spiller. Det bliver enten Rubén Jurado eller Rafal Siemaszko, der starter inde mod FCM, og ingen af dem bør kunne true FC Midtjyllands defensiv, også selvom at den har været svag.
Så lad os kigge lidt på defensiven i stedet, hvor den 21-årige Michal Marcjanik spiller hver gang. En meget stærk spiller, som er den bedste header i midterforsvaret, og som nok også er ham, som skal tage duellerne med Paul Onuachu. Ellers er det et relativt tamt og ukendt mandskab, hvor der ikke rigtigt er nogle der springer i øjnene. Dog er den hviderussiske landsholdsspiller Sergey Krivets netop blevet hentet til klubben, og han kan få sin debut mod FC Midtjylland.
Træneren:
Leszek Ojrzýnski er en af de få managers i topfodbold, der udelukkende er gået trænervejen, da han aldrig nogensinde har spillet professionel fodbold selv. På gårsdagens pressemøde udtalte han, at supporterne skulle være med i alle 90 minutter, og at spillerne skulle præstere 130 procent for at gå videre, mens hans vurdering af FC Midtjylland er, at det er en løbevilligt hold med en stor drivkraft.
Klubben:
Som nævnt har Arka Gdynia kun været i europæisk fodbold en gang før, og klubben har de seneste år været i den næstbedste række i Polen. Det betyder dog ikke, at den ikke har alliancer, og klubbens fans er gode venner med fans fra Cracovia Krakow og Lech Poznan. De bliver kaldt for "Den Store Triade", og har gerne en venskabelig alliance med hinanden. En alliance, der naturligvis også spreder sig til hooliganmiljøet, hvor der dog ikke har været mange sager fra Gdynia i de sidste år.
FCM's chancer?:
FC Midtjylland skal simpelthen gå videre mod Arka, der på papiret er et svagere hold end Ferencvaros. Arka bliver beskyldt for destruktiv og kedelig fodbold, og selvom FC Midtjylland har forsvarsproblemer, så er det svært at se Arka score nok mål til at gå videre. Der er ikke en eneste alvorlig trussel på holdet, der igen i denne sæson må ses som en stor nedrykningskandidat i Polen. Deres defensive spil har FC Midtjylland før vist, at de kan åbne, og da Jonas Borring kan sæsondebutere i Polen, så skænker jeg ikke polakkerne mange chancer.
FCM's chancer i procent:
90-10
onsdag den 26. juli 2017
Lyngby Boldklubs vej mod Europa League-titlen: FC Krasnodar
To runder er overstået for Lyngby, der efter en flot indsats i dobbeltopgørene mod Slovan Bratislava nu venter en voldsomt svær modstander, som på papiret er i en helt anden klasse.
Modstander: FC Krasnodar
Vejen hertil: Lyngby var i første spillerunde sikkert videre efter en nem sejr over walisiske Bangor City FC, mens at man i sidste runde fik en meget imponerende sejr på 3-1 over Slovan Bratislava. FC Krasnodar træder først ind i denne runde.
Spilletidspunkter: Torsdag d. 27/7 i Rusland, torsdag d. 3/8 i Danmark
Stadion: Stadion Krasnodar (Plads til 33.979 tilskuere)
Manager: Igor Shalimov
Placering på UEFA's klubkoefficentliste: Nr. 55 (Lyngby ligger nummer 245)
Det var to flotte sejre, Lyngby fik over slovakiske Slovan Bratislava. Men nu venter et hold i en anden liga og en helt anden klasse - Nu venter FC Krasnodar, som var det fjerdebedste hold i Rusland i sidste sæson, hvor de også kom i 1/8-finalerne i Europa League. Det er med andre ord en meget stærk modstander, der venter de kongeblå.
Russerne er lige gået i gang med deres nye sæson, og her er Krasnodar startet med de maksimale seks point. Selve byen Krasnodar er cirka tre gange større end Aarhus og i realiteten bør fodboldklubben også være tre gange bedre end Lyngby. Selvom klubben er en af de allerældste i russisk fodbold, har den ikke nogle mesterskaber, den kan prale af. Dog kan den, som alle andre russiske klubber, prale af at have en rigmand, der poster massevis af penge i klubben, hvilket detailhandelmilliardæren Sergey Galitskiy også glædeligt gør.
Det kan man også tydeligt se på indkøbene i dette transfervindue, hvor det store talent Andrei Ivan blandt andet er blevet hentet i store summer i CS U Craiova, mens der er blevet brugt endnu større summer på Red Bull Salzburgs Wanderson. Førstnævnte var tilbudt til væsentligt større klubber, og den blot 20-årige fløjspiller er allerede en fast del af det rumænske landshold. Det er med andre ord en spiller, som ingen klubber ville komme i nærheden af i Danmark.
Krasnodar kommer med et højtpressende mandskab, der gerne vil spille en 4-5-1-formation. Det er med vilje, at jeg skriver fem midtbanespillere ind, for kantspillerne skal arbejde meget i systemet. Det er et aggressivt hold, og hvis Lyngby skal have nogen chance mod dette hold, skal man spille sig ud af problemerne og holde ro på bolden, lidt ligesom som hvis man spillede mod FC Nordsjælland. Holdet er heller ikke bange for at spille lidt til den grove side, hvilket man blandt andet så, da de spillede mod Celta Vigo i Europa League sidste år.
I øvrigt er klubben ikke at forveksle med Kuban Krasnodar, som er det andet hold i byen.
Holdet:
Holdet har visse profiler, som jeg godt tør sige, at danske klubber ikke er i nærheden af. FC Krasnodar er naturligvis i en helt anden liga budgetmæssigt, end hvad for eksempel FC København er. Men den største profil er faktisk ikke engang med. Fedor Smolov, der er de sidste to sæsoners topscorer i den russiske Premier League, er muskelskadet og er definitivt ude af den første kamp mod Lyngby, men han forventes at deltage i den anden. Smolov har ofte tiltrukket sig interesse fra andre europæiske klubber, men skader har ofte sat en stopper for de ambitioner. Nu er angriberen efterhånden blevet 27 år gammel, og det er efterhånden svært at se, hvordan han skal gøre karriere uden for Europas største land. Ejeren Galitskiy har dog sagt, at han ikke sælger Smolov til en anden russisk klub.
En anden profil er Andreas Granqvist, der er en vigtig del af en bomstærk firebackkæde, hvor han med stor sandsynlighed får hjælp af Aleksandar Martynovich i midterforsvaret. Granqvist har længe været jagtet af FC København, og han er en af de få spillere, som FCK måske ville have en chance for at hente, men hans løn ville være svær at komme i nærheden af. Granqvist er stærk og aggressiv, og på mange måder passer han rigtigt godt ind i Krasnodar, hvor han har været i fire år.
Førnævnte Andrei Ivan er ikke blevet spilleberettiget endnu, mens der er usikkerhed omkring Ricardo Laporde, der umiddelbart vil være den klare førstereserve for Fedor Smolov, men han er muligvis skadet. Det kan betyde, at Victor Claesson skal i angreb, hvilket langt fra er hans foretrukne position. Den faste målmand Stanislav Kritsyuk er også skadet.
Træneren:
Igor Shalimov er et rimeligt kendt navn for kendere af italiensk fodbold, hvor han som spiller både har spillet i Inter, Udinese, Bologna og Napoli. Jobbet i Krasnodar var hans første trænerjob i elitefodbold, og han er netop gået i gang med sin første fulde sæson der, efter at han sidste sæson blev ansat efter den fyrede Oleg Kononov. Shalimov er blevet kritiseret for at stole for meget på Fedor Smolovs målscoringsevner, og sidste sæsons fjerdeplads var et skidt resultat, da man var meget langt fra CSKA Moskva, Zenit St. Petersborg og vinderne fra Spartak Moskva. I denne sæson er der dog ingen tvivl om, at klubben skal være en seriøs titelkandidat, og hvis de ikke er det, ryger Shalimov ud. I sidste sæson havde man et meget stærkt hold, og russiske medier har allerede stillet spørgsmålstegn ved Shalimovs evner.
Klubben:
Klubben er rig, men den kan ikke bruge for meget, da den er ramt af financial fair play. Klubben må kun bruge penge, som den har fået ind igennem spillersalg, og det er blandt andet derfor salget af Fedor Smolov kan være nært forestående. Dog ville de ikke være første gang, klubben gennem mystiske metoder fandt smuthuller. Det gjorde man blandt andet i vinteren 2016, hvor man hentede den unge midtbanespiller Vyacheslav Podberezkin i Ural. Krasnodar måtte ikke købe spilleren, men pludseligt ophævede kontrakten Ural med Podberezkin, der var et af deres allervigtigste spillere, og så kunne Krasnodar - lovligt - hente ham på en fri transfer. Her har Podberezkin formentlig betalt Ural for at blive løst af kontrakten, hvorefter Krasnodar så har betalt beløbet til Podberezkin. Dermed er der ingen reel transfersum til rådighed, men Ural modtog stadigvæk et beløb af omveje.
Tidligere har ejeren Galitskiy også givet "bøder" til store russiske producenter, så producenterne skulle betale for at få lov til at være i de indkøbsforretninger, som Galitskiy ejer. Disse penge kom derfor også uden om financial fair play. Dog brugte Galitskiy sine penge langt mere fornuftigt, end der blandt andet blev set i Anzhi, som blev russisk mester på en utroligt usund økonomi. I Krasnodar er der også blevet brugt mange penge på at finde de rigtige satellitklubber samt et sundt ungdomssystem.
På det sportslige plan har Krasnodar som minimum været i Europa Leagues gruppespil i de sidste tre sæsoner.
LBK's chancer?:
Lyngbys chancer er meget små, for de møder et hold, der forventes at være helt i toppen i den russiske liga i denne sæson. Ud over det mangler Lyngby to stoppere, og Thomas Guldborg skal starte i midterforsvaret med Hallgrímur Jonasson. Lyngbys held må være, at Fedor Smolov mangler i den første kamp, og hvis de er heldige kommer de fra Stadion Krasnodar, der i øvrigt er verdens dyreste stadion, md en nulløsning. Så kan marginalerne være på Lyngbys side i returopgøret. Lyngby kommer også fra et stort nederlag på 1-4 til AC Horsens, hvor man virkeligt så problemer, når de bliver ramt af et aggressivt og fysisk hold. Det kommer de også til at møde i Rusland, og jeg er desværre bange for, at denne kamp er afgjort allerede efter det første opgør.
LBK's chancer i procent:
10-90
Modstander: FC Krasnodar
Vejen hertil: Lyngby var i første spillerunde sikkert videre efter en nem sejr over walisiske Bangor City FC, mens at man i sidste runde fik en meget imponerende sejr på 3-1 over Slovan Bratislava. FC Krasnodar træder først ind i denne runde.
Spilletidspunkter: Torsdag d. 27/7 i Rusland, torsdag d. 3/8 i Danmark
Stadion: Stadion Krasnodar (Plads til 33.979 tilskuere)
Manager: Igor Shalimov
Placering på UEFA's klubkoefficentliste: Nr. 55 (Lyngby ligger nummer 245)
Det var to flotte sejre, Lyngby fik over slovakiske Slovan Bratislava. Men nu venter et hold i en anden liga og en helt anden klasse - Nu venter FC Krasnodar, som var det fjerdebedste hold i Rusland i sidste sæson, hvor de også kom i 1/8-finalerne i Europa League. Det er med andre ord en meget stærk modstander, der venter de kongeblå.
Russerne er lige gået i gang med deres nye sæson, og her er Krasnodar startet med de maksimale seks point. Selve byen Krasnodar er cirka tre gange større end Aarhus og i realiteten bør fodboldklubben også være tre gange bedre end Lyngby. Selvom klubben er en af de allerældste i russisk fodbold, har den ikke nogle mesterskaber, den kan prale af. Dog kan den, som alle andre russiske klubber, prale af at have en rigmand, der poster massevis af penge i klubben, hvilket detailhandelmilliardæren Sergey Galitskiy også glædeligt gør.
Krasnodar kommer med et højtpressende mandskab, der gerne vil spille en 4-5-1-formation. Det er med vilje, at jeg skriver fem midtbanespillere ind, for kantspillerne skal arbejde meget i systemet. Det er et aggressivt hold, og hvis Lyngby skal have nogen chance mod dette hold, skal man spille sig ud af problemerne og holde ro på bolden, lidt ligesom som hvis man spillede mod FC Nordsjælland. Holdet er heller ikke bange for at spille lidt til den grove side, hvilket man blandt andet så, da de spillede mod Celta Vigo i Europa League sidste år.
I øvrigt er klubben ikke at forveksle med Kuban Krasnodar, som er det andet hold i byen.
Holdet:
Holdet har visse profiler, som jeg godt tør sige, at danske klubber ikke er i nærheden af. FC Krasnodar er naturligvis i en helt anden liga budgetmæssigt, end hvad for eksempel FC København er. Men den største profil er faktisk ikke engang med. Fedor Smolov, der er de sidste to sæsoners topscorer i den russiske Premier League, er muskelskadet og er definitivt ude af den første kamp mod Lyngby, men han forventes at deltage i den anden. Smolov har ofte tiltrukket sig interesse fra andre europæiske klubber, men skader har ofte sat en stopper for de ambitioner. Nu er angriberen efterhånden blevet 27 år gammel, og det er efterhånden svært at se, hvordan han skal gøre karriere uden for Europas største land. Ejeren Galitskiy har dog sagt, at han ikke sælger Smolov til en anden russisk klub.
En anden profil er Andreas Granqvist, der er en vigtig del af en bomstærk firebackkæde, hvor han med stor sandsynlighed får hjælp af Aleksandar Martynovich i midterforsvaret. Granqvist har længe været jagtet af FC København, og han er en af de få spillere, som FCK måske ville have en chance for at hente, men hans løn ville være svær at komme i nærheden af. Granqvist er stærk og aggressiv, og på mange måder passer han rigtigt godt ind i Krasnodar, hvor han har været i fire år.
Førnævnte Andrei Ivan er ikke blevet spilleberettiget endnu, mens der er usikkerhed omkring Ricardo Laporde, der umiddelbart vil være den klare førstereserve for Fedor Smolov, men han er muligvis skadet. Det kan betyde, at Victor Claesson skal i angreb, hvilket langt fra er hans foretrukne position. Den faste målmand Stanislav Kritsyuk er også skadet.
Træneren:
Igor Shalimov er et rimeligt kendt navn for kendere af italiensk fodbold, hvor han som spiller både har spillet i Inter, Udinese, Bologna og Napoli. Jobbet i Krasnodar var hans første trænerjob i elitefodbold, og han er netop gået i gang med sin første fulde sæson der, efter at han sidste sæson blev ansat efter den fyrede Oleg Kononov. Shalimov er blevet kritiseret for at stole for meget på Fedor Smolovs målscoringsevner, og sidste sæsons fjerdeplads var et skidt resultat, da man var meget langt fra CSKA Moskva, Zenit St. Petersborg og vinderne fra Spartak Moskva. I denne sæson er der dog ingen tvivl om, at klubben skal være en seriøs titelkandidat, og hvis de ikke er det, ryger Shalimov ud. I sidste sæson havde man et meget stærkt hold, og russiske medier har allerede stillet spørgsmålstegn ved Shalimovs evner.
Klubben:
Klubben er rig, men den kan ikke bruge for meget, da den er ramt af financial fair play. Klubben må kun bruge penge, som den har fået ind igennem spillersalg, og det er blandt andet derfor salget af Fedor Smolov kan være nært forestående. Dog ville de ikke være første gang, klubben gennem mystiske metoder fandt smuthuller. Det gjorde man blandt andet i vinteren 2016, hvor man hentede den unge midtbanespiller Vyacheslav Podberezkin i Ural. Krasnodar måtte ikke købe spilleren, men pludseligt ophævede kontrakten Ural med Podberezkin, der var et af deres allervigtigste spillere, og så kunne Krasnodar - lovligt - hente ham på en fri transfer. Her har Podberezkin formentlig betalt Ural for at blive løst af kontrakten, hvorefter Krasnodar så har betalt beløbet til Podberezkin. Dermed er der ingen reel transfersum til rådighed, men Ural modtog stadigvæk et beløb af omveje.
Tidligere har ejeren Galitskiy også givet "bøder" til store russiske producenter, så producenterne skulle betale for at få lov til at være i de indkøbsforretninger, som Galitskiy ejer. Disse penge kom derfor også uden om financial fair play. Dog brugte Galitskiy sine penge langt mere fornuftigt, end der blandt andet blev set i Anzhi, som blev russisk mester på en utroligt usund økonomi. I Krasnodar er der også blevet brugt mange penge på at finde de rigtige satellitklubber samt et sundt ungdomssystem.
På det sportslige plan har Krasnodar som minimum været i Europa Leagues gruppespil i de sidste tre sæsoner.
LBK's chancer?:
Lyngbys chancer er meget små, for de møder et hold, der forventes at være helt i toppen i den russiske liga i denne sæson. Ud over det mangler Lyngby to stoppere, og Thomas Guldborg skal starte i midterforsvaret med Hallgrímur Jonasson. Lyngbys held må være, at Fedor Smolov mangler i den første kamp, og hvis de er heldige kommer de fra Stadion Krasnodar, der i øvrigt er verdens dyreste stadion, md en nulløsning. Så kan marginalerne være på Lyngbys side i returopgøret. Lyngby kommer også fra et stort nederlag på 1-4 til AC Horsens, hvor man virkeligt så problemer, når de bliver ramt af et aggressivt og fysisk hold. Det kommer de også til at møde i Rusland, og jeg er desværre bange for, at denne kamp er afgjort allerede efter det første opgør.
LBK's chancer i procent:
10-90
tirsdag den 25. juli 2017
FCK's vej mod Champions League-titlen: FK Vardar
FC København kom efter små problemer videre mod MSK Zilina, som dog sagtens også kunne have sendt københavnerne ud i mørket. Nu tager man så imod de makedonske mestre fra Vardar, der leverede en kanonresultat hjemme i Skopje, hvor man slog Malmö FF ud.
Modstander: FK Vardar
Vejen hertil: FC København slog samlet de slovakiske mestre fra MSK Zilina ud med 4-3, dog var det uden at imponere på noget tidspunkt, og det kunne være gået begge veje. Vardar slog Malmö FF ud med samlet 4-2. Efter at være blevet udspillet i Sverige leverede makedonerne en pragtkamp hjemme i Skopje, hvor svenskerne praktisk talt ikke fik flere chancer ud over det straffespark, de scorede på.
Spilletidspunkter: Tirsdag d. 25/7 i Makedonien, Onsdag d. 2/8 i Danmark
Stadion: Philip II Arena (Plads til 33.460 tilskuere)
Manager: Goce Sedloski
Placering på UEFA's klubkoefficentliste: Nr. 263 (FC København ligger nr. 52)
FC København skulle oprindeligt have startet hjemme mod makedonske Vardar, men da der skal spilles UEFA Super Cup-finale i den makedonske nationalarena Philip II Arena, så bliver man nødt til at starte i den skoldhede makedonske hovedstad, hvor der cirka er 27 grader ved kampstart.
Man kan sagtens tale om, at Vardar er en form for makedonsk ditto af FC København. Det er et hovedstadshold, der spiller i nationalarenaen. De vandt sæsonen sidste år i overbevisende stil, hvor de var ubesejrede på hjemmebanen og kun lukkede to mål ind i hele forårssæsonen. Oven i købet er de ejet af den russiske rigmand Sergey Samsonenko, som også ejer de to håndboldklubber under samme navn. Det er med andre ord en relativt svær modstander, og det fik svenske Malmö FF at føle i sidste kvalifikationsrunde.
Svenskerne kom til kampen som store favoritter mod et relativt undertippet makedonsk hold, men det blev ikke til mere end 1-1 i Sverige. Da svenskerne så skulle til Makedonien, var mange af spillerne tydeligt mærkede af den bagende, fugtige varme, og de skabte reelt set ikke en chance ud over det straffespark Markus Rosenberg scorede på. Og så var det ikke engang på Philip II Arena, men på Stadion Mladost.
Faktisk er hele situationen meget underlig. Malmø og Vardar måtte ikke spille på Philip II Arena, da der skal spilles UEFA Super Cup der. I stedet skulle man spille i det eneste andet UEFA-godkendte stadion i Makedonien. Dog må FCK-kampen godt spillet på Philip II Arena, selvom Super Cup-finalen nu er kommet væsentligt tættere på.
Makedonerne kommer formentligt i en 4-2-3-1-opstilling, hvor Juan Felipe spiller en afgørende rolle for opsætningen af spillet, mens angriberen Boareto skal stå for at lave målene.
Holdet:
Man kan ikke snakke om FK Vardar uden at nævne den offensive midtbanespiller Juan Felipe. Den 29-årige brasilianer er livsvigtig for Vardar, og man kan lidt groft sagt sige, at Vardar kun spiller godt, når han spiller godt. Han spillede to vidt forskellige kampe mod Malmø, hvor han var relativt anonym i den første, men var fremragende i den anden, hvor han gang på gang satte de tunge Malmø-spillere af. Han er det klart farligste punkt på det makedonske mandskab, men han er også meget etbenet. Det højre ben bruges næsten kun til at støtte på, men han er en fremragende mellemrumsspiller.
Foran ham ligger en anden fare i Jonathan Boareto - endnu en brasilianer. Lynhurtig og meget atletisk, og jeg tror egentligt godt, at han kan give stopperparret Lüftner/Johansson problemer, da det er tydeligt, at de mangler noget, når de spiller sammen. Han er glad for at løbe i dybden, men han scorer for få mål i forhold til, hvor mange chancer han kommer til. For eksempel brændte han en kæmpe chance i Malmø.
En sidste spiller der skal nævnes, er den centrale midtbanespiller Stefan Spirovski, der også er fast mand på det makedonske landshold. En hård spiller med en tårnhøj løbekapacitet, som samtidigt er rigtigt god til at placere sig foran firebackkæden bag ham. Alt i alt er holdet meget sammenspillet, hvilket man også ser ved, at der ikke er lavet bemærkelsesværdige transfers overhovedet.
Træneren:
Manageren hedder Goce Sedloski. En meget kendt herre i makedonsk fodbold, hvor han har 100 landskampe, hvilket gør ham til rekordholder på det punkt. Han har været fremragende i Vardar, hvor han i sin tid på knapt to år har et pointgennemsnit på 2.32, hvilket også har givet to mesterskaber.
Klubben:
Vardar er Makedoniens bedste hold, og fire af de sidste fem år er mesterskabet blevet vundet af dem. Det andet storhold i Makedonien, Rabotnicki, kommer også fra Skopje og spiller også på Philip II Arena, hvilket giver nogle drabelige opgør. FC Københavns fans skal være klar på, at der er et stort hooliganmiljø især i Skopje, og her er Vardars fangruppering, KOMITI, ingen undtagelse.
Klubben har aldrig været i nærheden af Champions League, og sejren over Malmø var den første europæiske sejr i 12 år. I modsætning til mange andre østeuropæiske hold har Vardar aldrig oplevet at komme langt i en europæisk turnering.
FCK's chancer?:
FCK kan få problemer mod et selvtillidsfyldt Vardar-hold, der på mange måder fortjent gik videre mod Malmø. Der kommer et kæmpe tryk på FCK i den makedonske hovedstad, og her har vi førhen set at FCK kan få problemer i en heksekedel - for eksempel i et par opgør mod APOEL. Vardar-spillerne udtaler at FCK er at skridt over Malmø, men at der skal angribes på hjemmebanen, og hvis Vardar kommer fra Makedonien med et nederlag, ser det mere end almindeligt svært ud. Det er en stor fordel for FCK, at kampene er blevet vendt om, og at man nu kan slutte hjemme, for det var blandt andet det, som Malmø faldt igennem på. FCK er det bedste hold, men spillet har indtil videre ikke været godt. Hverken mod AaB, Randers eller Zilina, og jeg er bange for, at stopperparrets manglende kommunikation kan ende med at koste en plads i Champions League. Denne kamp skal københavnerne dog naturligvis gå videre fra, men jeg er ikke nødvendigvis lige så sikker, som mange andre er.
FCK's chancer i procent:
65-35
Modstander: FK Vardar
Vejen hertil: FC København slog samlet de slovakiske mestre fra MSK Zilina ud med 4-3, dog var det uden at imponere på noget tidspunkt, og det kunne være gået begge veje. Vardar slog Malmö FF ud med samlet 4-2. Efter at være blevet udspillet i Sverige leverede makedonerne en pragtkamp hjemme i Skopje, hvor svenskerne praktisk talt ikke fik flere chancer ud over det straffespark, de scorede på.
Spilletidspunkter: Tirsdag d. 25/7 i Makedonien, Onsdag d. 2/8 i Danmark
Stadion: Philip II Arena (Plads til 33.460 tilskuere)
Manager: Goce Sedloski
Placering på UEFA's klubkoefficentliste: Nr. 263 (FC København ligger nr. 52)
FC København skulle oprindeligt have startet hjemme mod makedonske Vardar, men da der skal spilles UEFA Super Cup-finale i den makedonske nationalarena Philip II Arena, så bliver man nødt til at starte i den skoldhede makedonske hovedstad, hvor der cirka er 27 grader ved kampstart.
Man kan sagtens tale om, at Vardar er en form for makedonsk ditto af FC København. Det er et hovedstadshold, der spiller i nationalarenaen. De vandt sæsonen sidste år i overbevisende stil, hvor de var ubesejrede på hjemmebanen og kun lukkede to mål ind i hele forårssæsonen. Oven i købet er de ejet af den russiske rigmand Sergey Samsonenko, som også ejer de to håndboldklubber under samme navn. Det er med andre ord en relativt svær modstander, og det fik svenske Malmö FF at føle i sidste kvalifikationsrunde.
Faktisk er hele situationen meget underlig. Malmø og Vardar måtte ikke spille på Philip II Arena, da der skal spilles UEFA Super Cup der. I stedet skulle man spille i det eneste andet UEFA-godkendte stadion i Makedonien. Dog må FCK-kampen godt spillet på Philip II Arena, selvom Super Cup-finalen nu er kommet væsentligt tættere på.
Makedonerne kommer formentligt i en 4-2-3-1-opstilling, hvor Juan Felipe spiller en afgørende rolle for opsætningen af spillet, mens angriberen Boareto skal stå for at lave målene.
Holdet:
Man kan ikke snakke om FK Vardar uden at nævne den offensive midtbanespiller Juan Felipe. Den 29-årige brasilianer er livsvigtig for Vardar, og man kan lidt groft sagt sige, at Vardar kun spiller godt, når han spiller godt. Han spillede to vidt forskellige kampe mod Malmø, hvor han var relativt anonym i den første, men var fremragende i den anden, hvor han gang på gang satte de tunge Malmø-spillere af. Han er det klart farligste punkt på det makedonske mandskab, men han er også meget etbenet. Det højre ben bruges næsten kun til at støtte på, men han er en fremragende mellemrumsspiller.
Foran ham ligger en anden fare i Jonathan Boareto - endnu en brasilianer. Lynhurtig og meget atletisk, og jeg tror egentligt godt, at han kan give stopperparret Lüftner/Johansson problemer, da det er tydeligt, at de mangler noget, når de spiller sammen. Han er glad for at løbe i dybden, men han scorer for få mål i forhold til, hvor mange chancer han kommer til. For eksempel brændte han en kæmpe chance i Malmø.
En sidste spiller der skal nævnes, er den centrale midtbanespiller Stefan Spirovski, der også er fast mand på det makedonske landshold. En hård spiller med en tårnhøj løbekapacitet, som samtidigt er rigtigt god til at placere sig foran firebackkæden bag ham. Alt i alt er holdet meget sammenspillet, hvilket man også ser ved, at der ikke er lavet bemærkelsesværdige transfers overhovedet.
Træneren:
Manageren hedder Goce Sedloski. En meget kendt herre i makedonsk fodbold, hvor han har 100 landskampe, hvilket gør ham til rekordholder på det punkt. Han har været fremragende i Vardar, hvor han i sin tid på knapt to år har et pointgennemsnit på 2.32, hvilket også har givet to mesterskaber.
Klubben:
Vardar er Makedoniens bedste hold, og fire af de sidste fem år er mesterskabet blevet vundet af dem. Det andet storhold i Makedonien, Rabotnicki, kommer også fra Skopje og spiller også på Philip II Arena, hvilket giver nogle drabelige opgør. FC Københavns fans skal være klar på, at der er et stort hooliganmiljø især i Skopje, og her er Vardars fangruppering, KOMITI, ingen undtagelse.
Klubben har aldrig været i nærheden af Champions League, og sejren over Malmø var den første europæiske sejr i 12 år. I modsætning til mange andre østeuropæiske hold har Vardar aldrig oplevet at komme langt i en europæisk turnering.
FCK's chancer?:
FCK kan få problemer mod et selvtillidsfyldt Vardar-hold, der på mange måder fortjent gik videre mod Malmø. Der kommer et kæmpe tryk på FCK i den makedonske hovedstad, og her har vi førhen set at FCK kan få problemer i en heksekedel - for eksempel i et par opgør mod APOEL. Vardar-spillerne udtaler at FCK er at skridt over Malmø, men at der skal angribes på hjemmebanen, og hvis Vardar kommer fra Makedonien med et nederlag, ser det mere end almindeligt svært ud. Det er en stor fordel for FCK, at kampene er blevet vendt om, og at man nu kan slutte hjemme, for det var blandt andet det, som Malmø faldt igennem på. FCK er det bedste hold, men spillet har indtil videre ikke været godt. Hverken mod AaB, Randers eller Zilina, og jeg er bange for, at stopperparrets manglende kommunikation kan ende med at koste en plads i Champions League. Denne kamp skal københavnerne dog naturligvis gå videre fra, men jeg er ikke nødvendigvis lige så sikker, som mange andre er.
FCK's chancer i procent:
65-35
Abonner på:
Opslag (Atom)