Når den nuværende Superligastruktur skal genovervejes efter denne sæson, kommer der til at være flere lavpunkter end højdepunkter. Stadigvæk skuffende tilskuertal og et stort tal at usexede kampe er naturligvis et af dem, mens der selvfølgelig også har været klare lyspunkter i en meget bedre forårssæson end længe set, hvor der har været meget spænding i både top og bund, og hvor alle kampe betød meget.
Men ét nederlag kan strukturen i mine øjne ikke komme uden om. I starten var det romantisk, da Helsingør på en scoring i den forlængede spilletid mod Viborg spillede sig selv i Superligaen. Men nu, hvor jubelrusen har lagt sig, er Helsingør ikke længere et romantisk bekendtskab. De er et bekendtskab som en iskold kyniker som mig godt kunne have undværet.
Jovist. De har et smukt stadion, men et stadion, der ikke er Superligaen værdigt. Det er ikke blot mine ord, men DBU's, da stadionet har fået en sæsons kompensation. De har også en på mange måder dygtig træner, men igen en træner, der ikke har gennemført sin pro-licens endnu - som den eneste i Superligaen.
Men det helt store problem ligger i kvaliteten af mandskabet. Det er, mildt sagt, ikke et Superliga-hold. Og de bliver det heller ikke.
I 1. division var Helsingør meget glade for Vito Mistrati, der strøg sukker på boldene, som var det jordbær om sommeren. Så var der Rasmus Minor, den bomstærke midterforsvarer, der tackler forrygende og som placerer sig klogt. Og hvad med André Riel, der var svag i samtlige relationer med medspillerne, men som har en unik afslutningsevne, som aldrig bliver taget fra ham. Og så selvfølgelig også Pierre Larsen, der arbejdede som en hest i begge ender. Og så har vi endda slet ikke snakket om Mads Aaqvist endnu, der spillede med ølmave, men som fik lov til det, da hans kreative evner var gode. De fem spillere er væk, og erstatningerne kommer ikke.
På mange måder kan det undre at fem så dygtige spillere ikke bliver bare en enkelt sæson mere i trygge rammer i et deltidssetup. Det gjorde spillerne jo i Hobro, hvor der bestemt ikke var en talentflugt på noget tidspunkt. I stedet står Helsingør nu tilbage med et fodboldhold, hvor man i alvorlig grad er i tvivl om, de overhovedet ville kunne komme i den øverste halvdel af 1. division.
For Danmarks bedste fodboldrække skal være med Danmarks bedste fodboldhold. De 13 bedste hold er lige nu i ligaen, men den sidste plads er til gengæld så langt under niveau, at man ikke rigtigt kan kalde strukturen vellykket.
Og det strukturens egen skyld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar