Selvfølgelig kan 1. divisions-klubberne slå Superliga-klubber ud!

Det er en frygtelig ensidet mediedækning af de nedrykningsplayoff-kampe, som der kommer til at være senere i år. Det forstår jeg simpelthen ikke, for enten er det ren uvidenhed, ellers er det en svag vinkling.

Embed from Getty Images

I 2015 var uret på Imtech Arena i Hamborg millimeter fra at gå i stå. Det verdensberømte ur, der tæller tiden over, hvor mange år fodboldflagskibet i Tysklands næststørste by har været i Bundesligaen. Ja, faktisk det eneste hold overhovedet i Tyskland, der aldrig har været nedrykket. Men det så sådan ud, da man var bagud mod Karlsruhe i det såkaldte "relegationsspiel". Hamborg var på papiret et langt bedre hold, men viste det ikke i nogle af de to kampe, og havde det ikke været for en vidunderlig frisparkskasse af Marcelo Diaz i tillægstiden af anden halvleg, var uret blevet stoppet.

Nu skal det ikke handle om tysk fodbold, men det skal handle om moralen i historien. At et hold fra den næstbedste række godt kan spille lige op med et hold fra den bedste. Det var et HSV-hold, der på alle måder var et bedre hold, men det var også et hold, der var så tilpas ramt på selvtilliden, at man slet ikke kunne få noget til at fungere, og havde det ikke været for Diaz' genialitet - og Nicolai Müllers efterfølgende mål i den forlængede spilletid - havde vi set en fiasko. Og det kan vi sagtens ende med at se i Danmark i år.

Det kan ske igen

Fra denne sæson skal vi jo som bekendt også have disse kampe om ned- og oprykning, hvor nummer to og tre fra NordicBet Ligaen møder nummer 12 og 13 fra ALKA Superligaen. Det bliver kampe, hvor der kommer til at være en hel del nervøsitet, men forhåbentligt også en del spænding, da det for nogle af 1. divisionsklubberne måske kan blive den sidste gang i langt tid, at man skal spille så vigtig en kamp.

Niveauforskellen er dog til at føle på. Samtlige klubber i Superligaen har fuldtidssetup, mens det kun er Hobro IK og Vejle Boldklub i 1. division, der kan prale af det. Af de to klubber er det næsten sikkert at Hobro rykker direkte op og at vejlenserne ikke kommer i nærheden af top 3. Så det bliver med meget stor sandsynlighed to deltidsklubber fra 1. division, der kommer til at møde to fuldtidsklubber fra Superligaen.

Det bør i sig selv være nok til en sikker sejr for Superliga-holdene, og der bør også være en stor forskel i teknisk niveau og generel fysisk form. Men der er et parameter, som de ikke nødvendigvis vinder på. Det mentale.

Superligaklubberne kommer til kampen med en dårlig smag i munden, hvor man efter en rædderlig sæson pludseligt skal spille livsvigtige kampe om ikke at rykke ned, og det kan være et pres, som jeg ikke er sikker på, at alle klubber kan klare. Forestil dig AGF's hold i en by, hvor presset i forvejen er maksimalt, eller hva med Esbjerg, hvor den udenlandske satsning ikke helt er lykkedes, og hvor man har en masse unge spillere i truppen.

Alt at tabe for Superligaklubberne

Omvendt vil 1.divisionsholdene komme med absolut alt. Så sent som torsdag aften spillede Vendsyssel en rigtigt fin kamp mod FC København, og hvis de kommer i top 3, er der intet, der siger, at det ikke kan ske igen. De har alt at vinde og absolut intet at tabe.

Men sådan lyder det ikke altid i medierne.

For her er der en bred enighed om, at Superligaklubberne uden problemer skøjter sig videre. Og selvom at 1. division ser svagere ud, end den har gjort længe, så nægter jeg at tro på, at det bare bliver så nemt. Det ville gå stik imod alt. Og jeg kan ikke finde ud af, om disse eksperter overhovedet har set 1.divisionskampe, for hvis de havde, ville deres tese højst sandsynligt blive udfordret. For i 1. division er det spillemæssige niveau lavere, men det er koldt og kynisk fodbold, hvilket man godt kunne forestille sig svage forsvar i Odense, Esbjerg eller Aarhus blive ramt af.

Så selvfølgelig kan 1. divisionsklubbene vinde over to kampe. Alt andet ville være nonsens. Dermed ikke sagt, at det er godt for ligaen, eller at de rent faktisk gør det. Men det er idiotisk at udelukke scenariet.

Kære fan - Jeg forstår sgu da godt, at du ikke tager på stadion

Dette er et åbent brev til dig, der holder med et hold i Superligaen, men som ikke støtter op på stadion.

Embed from Getty Images

Kære dig. Dig, der hver evig eneste weekend (eller mandag, hvis du holder med AGF), sætter dig foran tv'et for at støtte dit hold. Dig, der nogle weekender overvejer at tage på stadion, men ikke gør det af en årsag, og dig, som bare engang imellem ser Superligaen, bare fordi det er det, der var.

Jeg er ikke en af de typer, der skal til at skælde dig ud nu, fordi du ikke kommer på dit lokale stadion. Det er der vist nok andre, der allerede har gjort.

Jeg er her sågar ikke engang for at sige, at du måske burde stramme op. Det må du i den grad helt selv bestemme.

Men jeg er her for at sige, at jeg godt forstår, hvorfor du ikke gør det. Jeg er ikke enig med dig, men jeg forstår dig i den grad godt.

De, der kender mig, ved, at jeg er en Superliga-tosse ud over det sædvanlige. Jeg ser Superliga-kampe, jeg analyserer Superliga-kampe og jeg snakker og skriver gladeligt om den liga, som bestemt ikke er verdens bedste, men som er vores liga. Jeg nyder ligaen, og jeg ser den ofte som min førsteprioritet.

Embed from Getty Images

Men det er også en liga, hvor tilskuertallene er raslet ned i løbet af det sidste år. Der er mange mulige årsager til netop det. Flere udenlandske kampe, dyrere billetter og så videre. Tilskuertallene er raslet ned af mange grunde.

Mange journalister som mig har af flere gange brokket sig over de manglende tilskuere, men jeg bliver nødt til at sige, at jeg ikke kan forstå, hvordan vi kan brokke os over de manglende tilskuere, når det i den grad er vores egen skyld. Ikke bare journalisterne, men især også klubberne. Billetpriserne er mange steder røget i vejret, og det er en naturlig konsekvens af den sindssyge tv-aftale, som klubberne forhandlede igennem i 2014. En aftale, der gør, at kampene ligger på obskure tidspunkter fredag og mandag aften, og hvor samtlige kampe spilles på unikke tidspunkter. Det er i høj grad den, der gør, at vi ikke længere kommer på stadion.

Det var en tv-aftale, der aldrig tog hånd om fans, og mange af klubberne var lykkelige over aftalen, der sikrer flere penge, end besøgstallene på stadion gør. Samtidigt skød tv-kanalerne papegøjen, for nu kunne de levere den fulde Superliga-oplevelse til samtlige kampe. En Superliga-oplevelse, der blandt andet også gør, at der i denne sæson bliver spillet to kampe fredag aften. Og helt ærlig. Det er de færreste, der slæber konen og børnene med på stadion til en kamp på det tidspunkt. Samtidig ligger der tre kampe søndag på unikke tidspunkter, hvilket betyder, at Superliga-nørderne kan se samtlige kampe den dag, hvilket man ofte ikke kan nå, hvis man tager på stadion. Det betyder med andre ord, at hvis man vil se alle tre kampe, kan man i langt størstedelen af tilfældene kun nå dette, hvis man bliver hjemme søndag.

Så er der lørdagskampen. Kampen, som er den lavestrangerede overhovedet. Det er tv-stationernes syvendevalg af kampe. I denne uge er det kriseopgøret mellem AC Horsens og Esbjerg fB. Samtidig med netop den kamp bliver der spillet kampe i Tyskland, Spanien og England, som alle kan ses på andre tv-kanaler.

Til sidst er der mandagskampen, som fans hader og sofaseere elsker. En kamp, som ofte ligger klokken omkring aftensmadstid, og som alleroftest inkluderer drønlange køreture.

Embed from Getty Images

Min pointe er, at der ikke er et eneste godt tidspunkt at sende Superliga-fodbold på, og derfor er det fuldstændigt forfærdeligt, at man har syv unikke tidspunkter, for det sikrer, at der altid er en grund til at blive hjemme. Med denne model med syv kampe over fire dage sikrer man først og fremmest dårlige forhold for studerende og familier, samt at vi danskere jo ikke har en naturlig evne til at gå til fodbold hver weekend. Og så er der naturligvis også den sidste spiller: Kvaliteten.

For vi kan ikke hamle op med de andre ligaer. Der er slet ingen tvivl om, at dansk fodbold er det dårligste fodbold, der bliver sendt på dansk tv (Udover, når Rosenborg spiller, selvfølgelig). Og hvis man vil have folk til at se dårligere fodbold, så skal der også lægges nogle godter ud foran dem. De godter findes ikke i Superligaen, hvor de førnævnte tidspunkter er elendige, og hvor billetpriserne er dyre, pølserne er dyre og øllene i overpris.

Derfor, kære Superliga-fan. Dig, der ligesom mig nyder at se en Superligakamp, men som måske ikke altid kommer på stadion. Jeg forstår dig godt. Du har ikke meget incitament til at stå og fryse på et eller andet halvskidt sted i Danmark. Men hvis du en morgen vågner og har lyst til at bakke op om dit hold fra lægterne af, så gør det. For hvis vi alle havde det sådan, havde vi måske slet ikke haft den her krise.

Med venlig hilsen
En Superliganørd