fredag den 13. januar 2017

Holdningerne til Thomsens skifte en dybt unuancerede

Det er unuanceret, når man siger, at Thomsen kun skifter hjem, fordi han savner mors kødgryder.

Det er næppe gået mange fodboldkyndiges næser forbi, at FCK i går præsenterede Nicolaj Thomsen på en kontrakt til 2021. Den teknisk velfunderede spiller var egentligt spillede en del med hans 13 kampe i efterårssæsonen. Men en tredjesidsteplads var ikke godt nok for klubben i den vestfranske by, der fyrede René Girard og i stedet ansatte Sérgio Conceição.

Den portugisiske Conceição har været klar i spyttet om, hvad han gerne vil have, og den mand var ikke Nicolaj Thomsen. Onsdag lejer Rennes kantspilleren Felipe Pardo, som Conceição kender fra deres fælles tid i Braga. Torsdag offentliggøres Thomsens skifte til den danske hovedstad, hvor han følger efter andre spillere, som er kommet tilbage til Danmark, efter et ærgerligt udlandsophold.

Det har fået de vanlige typiske "kloge" danske fodboldfans til at komme med den sædvanlige svada, som man altid kommer med, når en dansker ikke lykkes i udlandet. At der er en dårlig dansk mentalitet, at vi danskere ikke kan klare modgang og at spillerne er gode til at flygte fra deres problemer. Scouten Torben Aakjær tweetede blandt andet rigtigt meget om, at danske spillere skulle hjem, når de fik "tyndskid", som han kaldte det. Især AaBs spillere var slemme. hvilket er rigtigt for de spillere, der rent faktisk er kommet igennem det aalborgensiske ungdomssystem. Det er Thomsen også, men det er ikke helt samme problem her. Det forklarer jeg lige om lidt.

For lad os starte med Nicolaj Thomsen. For er det dårlig moral at skifte væk fra en klub, hvor det er blevet gjort klart, at han ikke ville blive brugt som starter på det franske bundhold? Nej, ikke rigtigt. Han kunne være blevet og kæmpet, men det kan omvendt også gå galt, og så ender man med at spille reserveholdsfodbold i langt tid.

Er det dårlig moral at skifte hjem til Danmark så? Det er her, folk er enige om, at det indikerer en svag moral. Jeg siger, at det gør det ikke. For helt seriøst, tror du så ikke, at det bedste økonomiske bud for Thomsen er i København? Det tror jeg. Jeg tror at økonomien er bedre end i en fransk midterklub, og når man så samtidigt kan ligge Europa League-deltagelsen samt en Superliga-titel senere på året oveni, så er det simpelthen ikke bare på grund af dårlig moral. Det er fordi, det simpelthen er det bedste bud.

Det er på nogle måder et skridt op for Thomsen. Det er ikke et skridt op i liga-regi. Det bliver en omvæltning at skifte fra de store franske stadions til små stadions i Lyngby og Haderslev. Men det er ikke nødvendigvis et skridt ned økonomisk, og så kommer han til et hold, der velsagtens er bedre, end det han spillede for i forvejen. Er det så et skridt ned? Nej.

Og så lige kort tilbage til Aalborg. Ja, det er rigtigt, at det har set svagt ud for mange af de aalborgensiske spillere, men det er en fejl at sammenligne Thomsen med for eksempel Nicklas Helenius og Kasper Kusk. De to var langt fra alt på deres klubhold, og var decideret elendige i udlandet, hvilket Thomsen ikke var.

Jeg vil ønske Nicolaj Thomsen tillykke med skiftet til FCK, og jeg tror, at han bliver endnu en profil for Superligaen fremover. Det er ikke engang garanteret, at han skal gå direkte på holdet, for FCK har jo som bekendt et utal af kantspillere, så der skal stadigvæk kæmpes.