De var gode, Lyngby og co. David Nielsen og mandskabet tabte med 1-0 hjemme mod trænerens gamle mandskab. Et kludemål fra Youssef Toutouh var nok i en kamp, hvor Lyngby lige så godt kunne have fået point. Der manglede lidt held og den sidste snert af skarphed for at man kan få point mod hovedstadsholdet, der ikke har tabt point i lidt over to måneder. Dengang var det mod Randers i en kamp, som egentligt lignede denne med fight, masser af hårde tacklinger og en underdog, der bare ikke ville give op.
Men de point kom ikke i dag, selvom at David Nielsen lykkedes med næsten alt. Der var den hårde medfart af samtlige FCK-spillere, især Thomas Delaney. Det lignede at anføreren skulle mærke den selvsamme smerte, som han havde påført Mikkel Rygaard i de to klubbers første møde, hvor Rygaards Superliga-debut måtte afsluttes blot fem minutter inde efter en hård albue, som kostede fem sting i den ene læbe. Det lykkedes generelt godt, og Thomas Delaney fik lavet syv frispark på sig i kampen og virkede faktisk dybt provokeret af den hårde medfart, så det lykkedes. Og man skal vist kende David Nielsen ualmindeligt skidt, hvis man tror på, at det var tilfældigt.
Det virkede, når Nielsen havde skiftet Jeppe Brandrup ud med den unge FC Midtjylland-lejesvend Alexander Munksgaard, der generelt havde væsentligt nemmere med at lukke Rasmus Falk ned end i det første opgør, hvor Brandrup blev kørt ud efter den ene stadionplatte efter den anden. Og så lykkedes det også at komme til chancer. Man tog tit chancen udefra, og selvom at det ikke gav mål, gav det tit farlige situationer.
Men på et parameter tabte man; Angrebsposten.
David Nielsen gav genvalg til den brølestærke nigerianer Kim Ojo, der scorede i sin første Superliga-start, men som derefter har været en relativ ufarlig trussel mod modstandernes mål. Han er en klassisk targetman. Stor, stærk, god med ryggen mod mål og med en arbejdsindsats, der kunne få selv Dimitar Berbatov til at se kæmpende ud. Han er med andre ord totalt ufarlig andre steder i boksen, men David Nielsen mente, at han skulle være hans starter, og dermed sendte han Lasse Rise, Jeppe Kjær og unge Jens Odgaard på bænken. Det var en fejl.
Hvis man skal kigge på de andre tre som typer, kan man også sagtens se Jens Odgaard som en targetman, der dog er hurtigere end Ojo, mens at Rise og Kjær er dygtige dybdeløbere. Men helt ærligt gider jeg ikke bruge flere ord på Rise, som over en for lang periode har været alt for dårlig til Suppen.
Jeppe Kjær ligner andetvalget i Lyngby for tiden, og det er forkert. Det, der skete for Ojo i dag var, at han var alt for nem at dække op. Det er guf for FCK's forsvar at dække en stor targetman op, for de vil altid være suveræne i luftrummet. Der, hvor de kan få problemer, er langs jorden, hvor især Johansson ofte har haft problemer. Det så vi også i dag, for da Jeppe Kjær kom ind, gav han en helt anden dimension i Lyngby-spillet.
For igennem hele kampen spillede Lyngby rigtigt meget ind over midten. Oftest prøvede man at sætte Mikkel Rygaard i scene, mens at de to kanter trak ind centralt for at give et overtal. Uden om kom derfor oftest også en back, men som sjældent fik den til et frit indlæg. Det gjorde, at Ojo blev endnu mere forkert brugt, for hvis ikke man giver ham indlæg, er han tæt på ubrugelig. Det gjorde man ikke, og så spiller nigerianeren fallit. Hver gang.
Da Kjær kom ind fortsatte man det centrale spil, og det gav Jeppe Kjær muligheder til sine små snævre driblinger og skarpe dybe løb. Efter indskiftningen af Kjær fik man også endnu mere overtag, og det gav en stor chance, da han afdriblede Zanka og sendte den tæt forbi mål. Det tør jeg godt love, at Ojo ikke havde gjort.
Jeg er ikke til spekulationer, men overvej engang, hvis Kjær havde startet i dag. Vi har set den lille mand som værende en krævende trussel for de forskellige forsvar i Superligaen, og det kunne han også have været i dag, men David Nielsen tog fejl, valgte den forkerte mand og spillede 65 minutter, som kunne have været meget farligere, end de blev.
